Muren af tillid - Far, mor & børn i Kriminalforsorgens Familiehus
Gennem de senere år er debatten om, hvilken situation børn sættes i, når deres forældre fængsles, blusset op. Inden for den danske Kriminalforsorg er en række nye tiltag på netop dette område spiret frem i løbet af de senere år. "Familiehus" ved Pension Engelsborg, hvor dømte siden 2005 har fået mulighed for at bo sammen med deres børn og eventuelle partnere og indgå i familiebehandling under afsoningen, er et af disse tiltag.
Indhold
Denne afhandling omhandler Kriminalforsorgens Familiehus ved Pension Engelsborg og belyser, hvilke former for forældreskab, der henholdsvis fremmes og hæmmes i Familiehuset. Afhandlingen belyser altså, hvilke rammer Familiehusets beboere bliver tilbudt. Undervejs i analysen berøres der også spørgsmål omkring Familiehusets personales teoretiske tilgang til arbejdet, hvordan beboerne kommer til syne for personalet, hvilke metoder der arbejdes gennem, hvilke mål man arbejder mod samt nogle af de udfordringer, der synes at ligge indbygget i arbejdet.Konklusion
Specialet viser, hvordan Familiehusets personale i deres tilgang til beboerne lægger vægt på at møde den enkelte på en anerkendende og ikke-dømmende facon. Personalet tager således afsæt i en antagelse om, at der findes mange mulige måder at leve et godt liv på, og det tilstræbes at skabe individuelle og fleksible tilbud, som giver mening for den enkelte beboer.
Gennem begrundelser af regler og retningslinjer i barnets tarv, ressourceorientering, tillid, fortrolighed samt en anerkendelse af, at man af og til kan fejle trods sin gode vilje, etableres en mur af tillid omkring beboerne. Tillid til, at forældre vil forsøge at gøre det bedste for deres børn, når blot de ved, hvad dette er, og tillid til, at når forældrene først har forstået, hvordan kriminalitet skader familieliv, så vil de finde andre veje. Personalet ’inviterer’ herved forældrene ind i et fælles projekt, hvor man sammen handler med udgangspunkt i barnets tarv. Perfekthedsfacader smides, vanskeligheder italesættes og ’synder’ og svagheder bekendes. Herved påtager forældrene sig ansvaret for familiens livssituation og trivsel og indskriver sig i en udviklingshistorie, hvor man som forælder må håndtere tvivlrådighed og følelser af magtesløshed som et grundvilkår. Udviklingsorientering og refleksion udgør herved både familiearbejdets begyndelse og ende - mål og middel.