Midtvejsevaluering af projekt Unge Hjemløse 2014-2017. En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats mod hjemløshed blandt unge, med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats: Ungeprojektet

Hvordan kan vi styrke indsatsen for at nedbringe hjemløshed blandt unge? Rapporten belyser ti kommuners arbejde med Ungeprojektet, som er en helhedsorienteret indsats mod hjemløshed blandt unge i alderen 17-24 år.

Indhold

De senere år er antallet af unge hjemløse i Danmark steget fra 633 i 2009 til 1.172 i 2015. Dette vidner om et behov for en styrket indsats for at afhjælpe og forebygge hjemløshed blandt unge. I 2014 blev indsatsprogrammet 'En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats mod hjemløshed blandt unge, med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats' (Ungeprojektet) igangsat og afprøvet i 10 kommuner. Projektet kombinerer Housing First-tilgangen og samarbejdsmodellen.

Nærværende rapport opsamler erfaringer og data (primo 2015 til medio 2016) fra den første del af de 10 kommuners arbejde med implementeringen af indsatser målrettet unge hjemløse i alderen 17-24 år - dette omfatter både unge, der er hjemløse og unge, der er i risiko for at blive hjemløse.

Formålet med rapporten er at vurdere nuværende resultater af indsatserne, implementeringsgraden af indsatserne og hvilke faktorer, der henholdsvis fremmer eller svækker implementeringen af indsatserne.

I rapporten beskrives de tre indsatstyper samt indsatsen på boligområdet:

Samarbejdsmodel. Anvendes systematisk for alle unge, der indgår i Ungeprojektet. Omkring en tredjedel af de unge modtager også én af følgende to bostøtteindsatser med afsæt i Housing First-tilgangen:
Bostøttemetoden CTI. Denne består af et ni måneders forløb inddelt i tre faser. Bostøttemedarbejderen arbejder sammen med den unge om at etablere et professionelt og bæredygtigt netværk omkring den unge.
Bostøttemetoden ICM. Dette er en tidsubegrænset indsats, der giver en fleksibel social og praktisk støtte til den unge i hverdagen parallelt med at bostøttemedarbejderen støtter op om brugen af øvrige indsatser således, at den unge bliver i stand til at benytte øvrige tilbud.
Tættere tilknytning mellem sociale indsatser og boliganvisningen samt et styrket samarbejde med de almene boligforeninger og det private boligmarked.

I foråret 2018 udgives projektets afsluttende evalueringsrapport med analyser af data fra de ti kommuners arbejde med indsatserne samt en økonomisk analyse af indsatserne.

Konklusion

Der kan endnu ikke drages entydige konklusioner, da kommunerne fortsat er i gang med at afprøve indsatsen. Dog peger midtvejsevalueringen blandt andet på, at:

Projektets tre indsatstyper er implementeret - og anvendes i overensstemmelse med hensigterne.
Fagpersonalet vurderer, at indsatserne yder relevant støtte til målgruppen.
Der er endnu ingen tydelig udvikling i de unges situation i forhold til netværk og psykisk helbred.
Kommunerne arbejder generelt loyalt med grundprincipperne i Housing First, indsatserne og organiseringen. Dette er væsentligt for fremadrettet at forvente positive resultater for de unge.
Medarbejderne modtager relevant undervisning i indsatsens metoder og har de rette professionelle kompetencer.
Ledelsen i kommunerne understøtter implementeringen; dels af Housing First-tilgangen, dels af arbejdet med samarbejdsmodellen og de to bostøttemetoder.
Indsatsen mangler at slå fuldt ud igennem i kommunernes samlede praksis.

Desuden kastes lys over en række fokuspunkter i det fremadrettede arbejde:

Det er centralt at bevare det helhedsorienterede syn på de unges behov for støtte. For eksempel viser midtvejsevalueringen, at de unge har ensomshedsproblematikker i egen bolig, som er centrale at fokusere på for, at de unge kan fastholde boligen.
Grundet mangel på boliger til de unge er det væsentligt at arbejde med de boligpolitiske muligheder og redskaber. Det er vigtigt, at de unge modtager social støtte i den periode, hvor de venter på en bolig.
Et helhedsorienteret perspektiv på de unges situation fordrer, at kommunerne arbejder med at sikre sammenhæng på tværs af forvaltninger.
Der er behov for en tydeligere afgrænsning af myndighedskoordinatorens rolle med henblik på at afklare, hvad forskellen er på bostøttemedarbejdernes - og myndighedskoordinatorens rolle.

Metode

Midtvejsevalueringen af Ungeprojektet bygger på data fra:

Fidelitetsmålingerne (indberettes hvert kvartal af projektlederne).
Individindberetningene (foretages løbende af bostøttemedarbejder eller af myndighedskoordinator).
Kvalitative interviews fra casebesøg og telefoninterviews.