Man skal handle før mælken bli'r sur!

Denne forskningsrapport beskæftiger sig med mekanismer og indikatorer, der har betydning for, om professionelle indsatser i feltet mellem specielle og almene indsatser for børn og unge er virkningsfulde. Dette område bliver i rapporten kaldt KRYDS feltet.

Indhold

Forud for rapporten er der lavet undersøgelser i to kommuner. Der er foretaget interviews med involverede parter i KRYDS feltet. Med udgangspunkt i de involverede børn og unge, deres forældres samt medarbejdere og lederes oplevelser, gives der i rapporten et indblik i et felt, hvor forventninger, følelser og fakta opleves meget forskelligt alt efter, hvilket perspektiv man ser det ud fra. Rapporten er opdelt i fire dele. Første del beskriver problemformuleringen, det videnskabsteorietiske design og de metodiske samt teoretiske tilgange. Anden del af rapporten indeholder en beskrivelse af feltet med hensyn til den overordnede lovgivning og børnepolitik i de to medvirkende kommuner i undersøgelsen. Den tredje del omhandler selve analysen af undersøgelsen. Den fjerde del indeholder konklusion og perspektivering. Kapitlerne kan læses hver for sig, men det kan være en fordel at læse resumeet først og få et overblik over rapportens indhold, før du vælger, hvilke kapitler du vil læse.

 

Den er skrevet primært til undervisere på Diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet, men kan også læses af studerende på denne uddannelse eller andre interesserede.

Konklusion

Hovedkonklusionerne i rapporten er:

• De overgange, som er koordinerede på tværs af professioner, forvaltningsenheder, i tæt samarbejde med forældrene og børnene, fungerer bedst, er mest bæredygtige og er billigst.
• Med hensyn til børne- og familiesyn konstateres det, at der findes mange forskellige diskurser, hvori der tales om børnene og familierne i KRYDS feltet. Dette påvirker det tværfaglige samarbejde, samarbejdet med forældrene og har betydning for hvilke indsatser, der bliver iværksat.
• Forældrene oplever det offentlige netværk som meget uoverskueligt. De giver udtryk for, at de oplever, at de offentlige ansatte kontrollerer deres forældreevne frem for at samarbejde med dem.
• Flere familier giver udtryk for, at afklarings- og beslutningsprocesserne tager alt for langt tid.
• Socialrådgiverne har en central rolle i forhold til, om indsatserne i KRYDS feltet bliver virkningsfulde. I flere tilfælde er unødvendige dyre indsatser sat i gang, som ikke er virkningsfulde. Det er ikke mængden af indsatsen, men om det er den rigtige indsats og de rigtige personer, som bliver valgt, der er afgørende for, om indsatsen er succesfuld.
• Børnene giver udtryk for, at mobning er et stort problem i KRYDS feltet. De finder det vanskeligt at skabe relationer og venskaber, når de fx flytter institution/skole/stue m.m.

Metode

Forskningsrapporten er udarbejdet på baggrund af en undersøgelse med et medborgerperspektiv og et implementeringsperspektiv. Det først nævnte perspektiv er belyst igennem forældre- og børneinterviews. På baggrund af hermeneutiske tolkninger og analyser af dette data er der gennemført fokusgruppeinterviews af professionelle medarbejdere og ledere for at inddrage implementeringsperspektivet. Til sidst er begge perspektiver analyseret og diskuteret i relation til hinanden.