Livshistorier og kriminalitet - En empirisk undersøgelse af etnisk minoritetsunge i Københavns Fængsler, deres baggrund, status og fremtid. Hvilke kommunikationsmuligheder er der?

Modeller for indsatser i forhold til unge kriminelle på baggrund af samtaler med de unge selv

Indhold

Ved at inddrage indsatte unges livshistorie søger rapporten at afdække et helhedsbillede af de unges baggrund, selv- og fællesskabsopfattelser, og egne ressourcer og tanker om fremtiden. Størstedelen af de unge tilhører gruppen af livsstilskriminelle, dvs. de har en aktiv og systematisk kriminel adfærd, og at de har en tidlig kriminal debutalder. Langt størstedelen af de unge har desuden en anden etnisk baggrund end dansk, hvorfor denne gruppe også er i fokus.

Gennemgående temaer i samtalerne med de unge indsatte har været personlige livshistorier, religionens rolle, oplevelser af eksklusion, fængselsopholdet og forventninger til fremtiden.

Rapporten viser, at de unge typisk har oplevet/oplever:

• en manglende voksenkontakt som følge af brud/skilsmisse, vold og psykisk sygdom i familien.
• en opvækst med mange opbrud (skoleflytninger, anbringelser).
• en stærk følelse af at være ekskluderet og diskrimineret.

Rapporten viser ligeledes, at mange af de unge har

• stor interesse for sport.
• kunstneriske evner.
• stor interesse i skolegang og uddannelse.
• et stærkt ønske om at blive en del af normalsamfundet.
• en multikulturel tankegang og adfærd.

Konklusion

Raporten indkredser en autoritetsmodstand og en vrede mod samfundet og anbefaler at den professionelle:

• møder den unge intereseret og anerkendende.
• lægger vægt på samtaler fremfor en rigid fremhævelse af regler.
• er tydelig omkring mening med regler og sanktioner.
• er bevidst om, at de unge ofte udtrykker vrede, når de er kede af det, og at de ikke er vant til at sætte ord på negative følelser.
• er bevidst, om at det højner den unges selvtillid at blive tiltalt ved navn.

Generelt anbefaler rapporten, at indsatser over for denne gruppe af unge:

• er anerkendende og relationsopbyggende, målrettede og inkluderende ved eksempelvis samtale-, aktivitets- og vejledningsgrupper i fængslerne.
• indeholder aktiviteter (koncerter, caféer, udstillinger etc.), som giver de unge en følelse af selv at planlægge og deltage.
• inddrager frivillige ikke-kriminelle, som deltager i aktiviteterne og på den måde kommer til at synliggøre et liv uden kriminalitet. 
• forsøger med udslusning af de unge til idrætskostskoler
• har et fokus på at få de unge med minoritetsbaggrund  til at føle sig som ligeværdige og inkluderede medlemmer af det danske samfund.

Metode

Rapporten bygger på observationer og samtaler med op mod 200 indsatte i Københavns fængsler, dvs. Vestre Fængsel og Blegdamsvejens Fængsel i perioden 2008 - 2010. En ligelig repræsentation i forhold til alder, herkomst, former for kriminalitet og religiøs forankring blev tilstræbt. Desuden er flere ansatte blevet interviewet og 500 handleplaner i Kriminalforsorgens Klientsystem er blevet gennemgået .