Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen

Når læreren opstiller tydelige faglige rammer og styrer klassen med fast hånd, giver det positivt udslag på elevernes karakterer. Og det gavner især de svageste elever. Det viser denne undersøgelse fra SFI.

Indhold

Hvad kendetegner den folkeskolelærer, som har elever, der klarer sig godt til folkeskolens afgangsprøve? Denne antologirapport undersøger sammenhængen mellem på den ene side lærernes baggrund, ressourcer og undervisning og på den anden side elevernes faglige præstationer i folkeskolen.

Rapporten belyser betydningen af en lang række elementer, bl.a. undervisningsmetoder, klassemiljø, lærernes teamsamarbejde, lærernes køn og kompetencer samt klassestørrelse og undervisningstid. Rapporten analyserer, hvad disse forhold betyder for elevernes faglige præstationer - alt andet lige. Et vigtigt fokus i rapporten er elever i socialt udsatte positioner.

Konklusion

En lærer, der kan sikre ro i klasseværelset og konsekvent sørger for, at aftaler bliver overholdt, er et godt udgangspunkt for gode karakterer. Og en lærer, som har tydelige og høje forventninger til eleverne, gavner også elevernes præstationer.

Undersøgelsen viser desuden, at fast klasserumsledelse og tydelige faglige rammer især hjælper elever med en svagere social baggrund til bedre resultater. Men undersøgelsen peger ikke i retning af behov for særlig social målretning af undervisningen, vurderer professor Søren C. Winter, der er leder af undersøgelsen:

”I betragtning af, hvor mange undervisningsforhold vi har fundet, der er til gavn for alle børn generelt – og i særlig grad børn med svagere social baggrund – så synes jeg ikke, undersøgelsen lægger op til ret mange dilemmaer med hensyn til en social målretning af indsatsen. På de fleste områder skulle det være muligt at indrette undervisningen, så både elever med svagere og stærkere social baggrund har gavn af det,” siger han.

Dog klarer elever med svagere social baggrund sig bedre, når læreren bruger meget tid på at løse opgaver med hele klassen, mens mere ressourcestærke elever har gavn af, at læreren bruger mere tid på individuel opgaveløsning.

Metode

Undersøgelsen er gennemført ved at sammenholde oplysninger om lærernes baggrund, ressourcer og undervisning fra en spørgeskemaundersøgelse blandt både lærere og elever og registerdata om lærerressourcer med registerdata om elevernes karakterer i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve i 2011. Ligeledes indgår data om elevernes sociale baggrund i analyserne. Endelig anvendes data fra kvalitative interview og observationer af lærere og deres undervisning på seks udvalgte skoler.