Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Krammebamser til børn – En undersøgelse af personale, forældre og børns opfattelse af betydningen af Krammebamser før, under og efter operation

Krammebamserne Theo og Thea kan være med til at gøre børn og forældre trygge i et operationsforløb, viser denne undersøgelse. Bamserne synes også at spille en betydningsfuld rolle i kontakten mellem barnet og personalet på hospitalerne. Hvordan og hvornår i forløbet personalet bruger bamserne har indflydelse på den betydning, bamserne får for børnene.

Indhold

Siden 2007 har TrygFonden delt mere end 450.000 krammebamser ud til narkoseafdelinger og specialklinikker i Danmark og Grønland.

Denne undersøgelse, som er udarbejdet af KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning har til formål at give indsigt i, hvilken betydning TrygFondens krammebamser har for børn og forældres tryghed før, under og efter operation. Ydermere har undersøgelsen til formål at undersøge, på hvilken måde sundhedspersonalet anvender krammebamsen til at skabe tryghed, samt at afdække, hvordan og hvornår i patientforløbet det er mest udbytterigt at anvende bamserne med henblik på at give børn og forældre en positiv oplevelse.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i tre udvalgte casehospitaler, som er: Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet i København. Disse tre er overvejende udvalgt fordi de modtager flest bamser fra TrygFonden, og på grund af den geografiske spredning de repræsenterer.  

Konklusion

Undersøgelsen viser overordnet, at:

  • Krammebamserne øger trygheden for børnene.
  • Bamserne kan distrahere barnet på en god måde og dermed nedbringe barnets utryghed.
  • Bamserne har både en stor betydning på hospitalet og i hjemmet.
  • Bamserne fungerer egentlig som en almindelig bamse, men har alligevel en unik funktion for mange af børnene særligt i forhold til kontakten mellem barnet og sundhedspersonalet.
  • Anvendelsen af bamserne er mest givende, hvis de bruges aktivt og så tidligt som muligt i forløbet.
  • Overleveringen af bamsen spiller en væsentlig rolle. Når sundhedspersonalet bruger god tid på overleveringen og eksempelvis fortæller en historie eller bruger bamsen aktivt til at beskrive narkosen/operationen, øger dette bamsernes tryghedsgivende egenskaber.
  • Betydningen af bamserne styrkes af tilstedeværelsen af hospitalsklovne.

Det understreges tydeligt, at personalet på de tre casehospitaler bruger krammebamserne omsorgsfuldt og professionelt. Personalet gør i forvejen i høj grad de forskellige ting, som undersøgelsens analyse peger på er virkningsfulde.

Metode

Undersøgelsen bygger på et såkaldt mixed methods-design, som omfatter observationsstudier, on-spot interview med familier, børn og sundhedspersonale, suppleret med familieinterview og gruppeinterview med sundhedspersonale. Herudover er der gennemført to spørgeskemaundersøgelser.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Marie Brandhøj Wiuff
  • Jacob Ladenburg
  • Iben Emilie Christensen
Årstal
2017
Udgiver
KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, 93 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Sundhedsplejens indsatser og betydning i arbejdet med små udsatte børn og deres familier

Aarhus Universitet, 125 sider 2015

Barrierer for lige adgang til det primære sundhedsvæsen - For personer med intellektuel eller psykisk funktionsnedsættelse

Danske Handicaporganisationer, 47 sider 2013

Psykologi for sundhedsprofessionelle

Nota, 261 sider 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank