Indhold

Nærværende rapport er udarbejdet i forbindelse med en undersøgelse af de kommunale myndigheders brug af kost- og efterskoler som social foranstaltning efter § 40, stk. 2, pkt. 10 og 11 i Lov om Social Service (herefter Serviceloven). Undersøgelsen er gennemført af Rambøll Management for Styrelsen for Social Service i perioden 1. november 2004 til 31. december 2005.

Undersøgelsen er en selvstændig del af KABU-projektet (Kvalitet i Anbringelsesarbejdet med Børn og Unge). KABU er et 3-årigt kvalitetsprojekt, som Socialministeriet lancerede i marts 2002. Der fokuseres i KABU-projektet på forskellige forhold og områder inden for anbringelse af børn og unge, fx på børnenes hverdagsliv, fritid og skolegang, på forskellige anbringelsesformer og anbringelsessteder og på samarbejdet mellem de involverede parter.

Nærværende undersøgelse har fokus på arbejdet med udsatte unge på kost- og efterskoler. Undersøgelsen skal overordnet afdække forskellige aspekter af de kommunale myndigheders og skolernes arbejde, herunder:

• Hvordan kost- og efterskoler anvendes som forebyggende foranstaltning og anbringelsesform
• Hvordan de kommunale myndigheder varetager deres myndighedsrolle bl.a. med fokus på opfølgningen og tilsynet med de unge
• Hvordan de kommunale myndigheder tilrettelægger og organiserer indsatsen, visitationen og samarbejdet med skolerne
• Hvordan kost- og efterskoler arbejder med de unge
• Hvilke resultater og effekter der kommer ud af et ophold eller anbringelse på kost- eller efterskoler.

I forhold til anvendelsen af kost- og efterskoler som social foranstaltning mangler der generelt viden om umiddelbare resultater og langsigtede virkninger af et ophold på en kost- og efterskole.

Konklusion

Sammenfattende peger undersøgelsen på, at et ophold eller en anbringelse på en kost- eller efterskole er en god foranstaltning for mange unge. De unge, der gennemfører et ophold på en kost- eller efterskole, oplever en forbedring af deres livssituation, deres sociale kompetencer og deres faglige niveau. En stor del af de unge kommer også i gang med en uddannelse eller et job efter deres ophold.

På trods af den positive vurdering af kost- og efterskoler som social foranstaltning, er der gennemgående tale om en foranstaltning, der kun anvendes af de kommunale myndigheder i begrænset omfang. Ligeledes er der tale om en form for indsats, hvor praksis i fx de kommunale myndigheders sagsbehandling ikke er systematisk og standardiseret. Ofte er der tale om vellykkede indsatser, hvor parterne løbende og efterfølgende er tilfredse med opholdet, men det er ikke i alle tilfælde et resultat af den gennemarbejdede og velplanlagte sagsbehandling. For en uddybning af konklusionerne se rapporten.

Metode

Undersøgelsen bevæger sig på flere niveauer: myndighed, leverandør og den unge, og har fokus på forhold før en anbringelse/ophold, under en anbringelse/ophold og efter en anbringelse/ophold. Undersøgelsen bygger på både kvantitative og kvalitative datakilder.

Undersøgelsen er ikke repræsentativ for indsatsen i alle kommunerne og på alle skoler, men der er derimod foretaget et strategisk valg af kommuner, hvor formålet har været at komme mere i dybden i forhold til kommunernes og skolernes praksis.

Der er gennemført spørgeskemaundersøgelser med elever, forældre og kommuner; samt casestudier i et mindre antal kommuner, hvor elevernes journaler også er blevet genngået. I kommunerne er der analyseret registerdata fra Danmarks Statistik og der er gennemført refleksionsseminarer med en række centrale aktører på området.