Kost, Adfærd, Indlæringsevne

Med afsæt i konkrete elevhistorier beskrives sammenhængen mellem ernæring og indlæringsevne. Der gives inspiration og ideer til madprojekter på skoler og andre institutioner. Dette er en femte udgave af Kost, Adfærd, Indlæringsevne, som udkom for første gang i 2002.

Indhold

Danske børn og unge er blandt de mest usunde i Vesteuropa. Undersøgelser viser, at hver tredje barn har for lidt kalk i knoglerne, hver tredje barn lider af kræsenhed, og hvert tredje barn har allergi eller er overfølsomt. Halvdelen af de unge mænd kasseres på session, og antallet af børn og unge, som lider af overvægt og sukkersyge, stiger eksplosivt. Samtidig melder lærere og pædagoger landet over om et stigende antal urolige og ukoncentrerede elever. Der er naturligvis mange årsager og forklaringer på de stigende problemer, men forfatteren argumenterer for, at en væsentlig og overset årsag er børns kostvaner og fysik. Et vedvarende højt forbrug af sukkerprodukter resulterer i overproduktion af insulin og kan medføre permanent lavt blodsukker og dermed konstant ubehag og koncentrationsbesvær. 

Forfatteren påpeger blandt andet, at en gennemsnitsdansker konsumerer omkring 40 kg sukker årligt, men at mange belastede børn og unge indtager op mod 100-200 kg årligt. I løbet af bogen møder læseren forskellige elever. Blandt andet Maja på 6 år. Hun lever stort set af yoghurt, chokolade og kakaomælk. Ingen bemærker, at Maja dagligt konsumerer omkring 100-200 gram sukker, hvilket svarer til ca. 70 kg om året - 3-4 gange pigens kropsvægt. Næringsstoffer, som vitaminer og mineraler, får hun til gengæld meget lidt af. Den sukkerholdige kost har gjort hende overvægtig og rastløs. Hun græder meget, bliver let syg, har koncentrationsbesvær og må derfor gå børnehaveklassen om. Dennis på 14 år drikker 2-3 liter cola om dagen og spiser dagligt store mængder slik og kager. I weekenderne står den på øl og sprut i lange baner. Ingen bekymrer sig om, at Dennis indtager 400 gram sukker om dagen, men kun ganske få vigtige næringsstoffer. Dennis er konstant rastløs, forstyrrer undervisningen og virker provokerende på alt og alle. Dennis ender efter fem skoleskift på en specialskole. Maja og Dennis vil resten af deres liv cirkulere rundt i forskellige kostbare og virkningsløse behandlingstilbud, hvor behandlersystemet vil kæmpe en desperat kamp med bind for øjnene. Den sociale arv vil fortsætte i det uendelige, mens eksperterne vil undre sig. Men hvordan kan man forestille sig, at Dennis og Maja ville kunne kæmpe sig op af dyndet og komme på niveau med resten af befolkningen, så længe de er overvægtige, har mineralmangel, og så længe deres blodsukker skøjter op og ned i takt med det store sukkerindtag?

Danske politikere har ikke set denne sammenhæng. De foreslår flere test og mere disciplin, men ikke mad. Mens der i samfundet og skolen stilles mange faglige og personlige krav til børn og unge, forholder man sig aldeles passivt til deres ernæring og sundhed. Majas medbragte madpakke ender i skraldespanden, hvorefter hun stiller sig op i køen foran skolens kiosk for at købe kakaomælk og ostestænger. Mens svenske og finske elever, som klarer sig fagligt bedst i undersøgelser, sidder og spiser rigtig mad sammen med deres lærere. Forfatterens budskab er, at hvis børn skal have en chance for at klare de kolossale krav, de stilles over for, må det fundamentale, det ernæringsmæssige være i orden. En ordentlig madordning sørger for, at alle børn sikres tilstrækkelig ernæring og beskyttes mod underlødige produkter som slik, sodavand, kager, kakaomælk, toastbrød og franske hotdogs.

Forfatteren blev uddannet folkeskolelærer 1983 og arbejdede i folkeskolen frem til 1985, hvor han blev ansat i Heltidsundervisningen på Midtbyens Ungdomsskole i Århus. Siden 2004 har han haft orlov fra sin lærergerning og fungerer nu som konsulent og foredragsholder. Han har gennem alle årene beskæftiget sig med sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne og iværksatte i 1997-98 sammen med kolleger obligatorisk madordning på skolen. Siden 1998 har han deltaget i den offentlige debat om emnet gennem radio og tv, avisartikler, foredrag mv.