Kortlægning eksisterende viden om tidligere og forebyggende indsatser for socialt udsatte børn og unge
I denne publikation kan du få et overblik over tidlige forebyggende indsatser for socialt udsatte børn og unge.
Indhold
Denne publikation indeholder en videnskortlægning af indsatsen for socialt udsatte børn og unge. Videnskortlægningen er gennemført som led i partnerskabsprojektet, hvor Socialstyrelsen i samarbejde med en række kommuner arbejder med at omlægge den kommunale indsats for socialt udsatte børn og unge, så den bliver tidligere forebyggende og mere effektiv. Tidlig indsats og livslang effekt, har til formål at udvikle et koncept til styrkelse af en helhedsorienteret indsats på tværs af myndighedssagsbehandlingen og den kommunale tilbudsvifte samt sikre en stærkere kobling mellem det specialiserede område og almenområdet. Kortlægningen belyses ud fra følgende to spørgsmål:
- Hvilke tidligere forebyggende interventioner for socialt udsatte børn og unge har positive, negative eller ingen dokumenterede menneskelige, faglige og økonomiske resultater?
- Hvad foreligger der af viden om tiltag i forhold til ledelse, organisering og arbejdstilrettelæggelse, som kan understøtte en tidligere forebyggende tilgang til den samlede kommunale indsats for socialt udsatte børn og unge?
Metode
Kortlægningen bygger på en søgning af relevant litteratur om indsatser for socialt udsatte børn og unge ved hjælp af en søgestrategi, der blandt andet indeholder:
- Undersøgelsesspørgsmål
- Målgruppe
- Interventioner
- Kildemæssig afgrænsning
- Datakilder
- Screening af litteratur