Kortlægning af modeller for tværfagligt samarbejde - Afsluttende rapport

Denne rapport bygger på data fra 18 kommuner omkring tidlig indsats i forhold til udsatte børn og unge og er tænkt som inspirationsmateriale til andre kommuners udviklingsarbejde.

Indhold

Med Barnets Reform kom en række lovændringer, der skulle bidrage til, at udveksling af oplysninger samt underretninger skal være mere effektiv. I den forbindelse blev der igangsat et metodeudviklingsprojekt, som skulle understøtte den kommunale implementering af disse lovændringer. I denne rapport er landets 98 kommuners tværfaglige samarbejde i forhold til udsatte børn og unge identificeret, og efterfølgende er 19 samarbejdsmodeller i 18 kommuner blevet anvendt som casestudier. 

Rapporten indledes med en gennemgang af udvalgte kommunale handlevejledninger og anvendte redskaber for opsporing og indsats, opfulgt af en beskrivelse af forskellige udformninger af tværfaglige team. Der bliver i disse kapitler via internetlinks henvist til de relevante redskaber og handleguider. 

De følgende kapitler beskæftiger sig med kommunernes praksis i forhold til samarbejdet med forældrene og inddragelse af barnet. De anvendte metoder beskrives, og desuden diskuteres de udfordringer, der også er ved samarbejdet. Underretningspraksis samt skriftlighed og håndtering af oplysninger er temaet i de næste kapitler. Herefter følger en beskrivelse af ordningen "socialrådgivere på skoler", som enkelte af casekommunerne har indført i forskellige udgaver. 

Rapportens sidste kapitler handler om henholdsvis den kommunale organisering, styringsmekanismer, teoretiske forståelsesrammer for kommunernes arbejde samt implementeringserfaringer med tværfaglige samarbejdsmodeller i forbindelse med arbejdet med udsatte børn og unge.

Konklusion

Samarbejde med forældre og børn

• Rapporten konkluderer, at grundige og let tilgængelige handlevejledninger er væsentlige støttedokumenter for frontmedarbejdernes forebyggende arbejde, ligesom de sikrer ensartede procedurer i kommunen.
• Forældresamarbejde er centralt i den tidlige indsats, men også en vanskelig opgave. Forældrene skal inddrages til tværfaglige møder omkring barnet. Dette betyder, at mødeformer og selve mødestrukturen også skal tage hensyn til forældrene.
• Inddragelse af barnet/den unge ser ud til at være den vanskeligste opgave. Der mangler vejledning til præcis, hvordan dette kan gøres.

Socialrådgivere på skoler

• Implementering af socialrådgivere på skolerne lader til at have en positiv effekt i forhold til om den tidlige indsats kommer godt fra start. Det er forskelligt, hvorvidt skolesocialrådgiverne har myndighedsudøvende funktioner med sig ud på skolerne, og i casestudierne kan der både findes argumenter for og imod, at skolesocialrådgiverne har dette.
  

Praksis for underretning

• Der er forskellige underretningspraksisser i de 19 inddragede kommuner. Det lader til, at kommunerne, som anvender kommunens socialrådgiver som aktiv samarbejdspartner uden, at der nødvendigvis er tale om en egentlig underretning, fungerer godt.

Forståelsesrammer

• Implementering af en tværfaglig samarbejdsmodel må tage højde for såvel de socialfaglige teoretiske referencerammer, som kommer til udtryk i forskellige tilgange til en bekymring, som til de forskelligartede styringsparadigmer, der samtidig stiller forskelligartede krav til en samarbejdsmodels funktion og succes. Casekommunerne viser, at der sjældent tages afsæt i en bestemt teoretisk position i udformningen af det tværfaglige samarbejde.

Implementering

• Velfungerende samarbejde mellem ledelsesniveauer og fagniveauer er centralt for en succesfuld tidlig indsats. Ligeledes er efteruddannelse af medarbejdere, som har kontakt med udsatte børn og unge, vigtig. 
• Det er den øverste ledelse, der skal personificere prioriteringen af projektet ved selv at engagere sig og kommunikere indholdet af indsatsen til dem, som står for den daglige ledelse. I implementeringen bør det desuden sikres, at den vedtagne overordnede politik på området og modellens forståelsesrammer formuleres tilstrækkeligt praksisnært og udmøntes i brugbare faglige vejledninger.
• I den velfungerende implementeringsproces involveres frontmedarbejderne aktivt. Det er desuden vigtigt at klargøre, hvordan målgrupperne nås, og at også målgruppernes værdier og holdninger inddrages i planlægningen af indsatsen.
• Endelig peges der på, at grundig dokumentation og gentagne evalueringer med henblik på at følge og justere en vedtaget samarbejdsmodel er en væsentlig understøttende faktor i implementering af en model, der omfatter mange fagligheder og samarbejdsparter.

Metode

Indledningsvis er de eksisterende tværfaglige samarbejdsmodeller i landets 98 kommuner identificeret. Efterfølgende er der foretaget casestudier i 18 kommuner med fokus på kommunernes praksis i forhold til implementering, forankring, organisering og håndtering af en række problemstillinger. Kortlægningen er foregået i perioden 15. juli til 1. december 2010.