Klagesager om specialundervisning - Årsrapport 2015

Hvis du interesserer dig for, hvordan Klagenævnet for Specialundervisning behandler klagesager om kommunale afgørelser om specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne, så kan du i denne rapport få et indblik i – og overblik over - nævnets arbejde med sådanne sager gennem hele år 2015.

Indhold

Dette er en årsrapport fra Klagenævnet for Specialundervisning. I rapporten kan du få et overblik over, hvad Klagenævnet har arbejdet med i år 2015. I Klagenævnet behandler de klager over kommunale afgørelser om specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne.

Klagenævnet for Specialundervisning kan træffe afgørelser i klagesager om specialundervisning til elever i folkeskolen, i klagesager som vedrører den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, klager over regionale specialpædagogiske tilbud til førskolebørn samt klager over retslige spørgsmål om specialundervisning for voksne.

Med hensyn til specialundervisning til elever i folkeskolen, gælder det for elever, der har behov for undervisning i specialskole eller i specialklasse samt for elever, der har behov for støtte i mindst ni undervisningstimer ugentligt i almenklassen.

Klagenævnet for Specialundervisning er en uafhængig klageinstans.  Klagenævnet er sammensat af en formand og fire medlemmer, som udpeges af undervisningsministeren efter indstilling fra KL og Danske Handicaporganisationer (DH).

I år 2015 har Klagenævnet modtaget tæt på det samme antal klager som i år 2014. I 2015 modtog de 289 klager, hvor tallet i 2014 lå på 285.

Årsrapporten er bygget op omkring følgende kapitler:

1. Indledning: I indledningen opsummeres hovedresultaterne fra årsrapporten. Hér kan du danne dig et overblik over, hvad Klagenævnet for Specialundervisning har arbejdet med i 2015.
2. Klagenævnets virksomhed: I dette kapitel kan du læse om, hvad Klagenævnet er, sammensætningen i dette samt få indblik i regelgrundlaget for Klagenævnets virksomhed. Du kan yderligere læse beskrivelser af sagsgangene på Klagenævnets tre sagsområder.
3. Klagesager i 2015: Dette kapitel indeholder flere tabeller, som blandt andet viser fordelingen af klager indenfor Klagenævnets sagsområder, udfald af afsluttede klagesager, sagsbehandlingstid med videre.
4. Hovedpunkter for Klagenævnets arbejde 2015: I kapitlet gennemgås hovedpunkterne i klagesager på folkeskoleområdet og i klagesagerne om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.
5. Kommunernes sagsbehandling: I dette kapitel kan du læse om Klagenævnets behandlinger af klager over kommunernes afgørelser. Du kan blandt andet se en tabel over andelen af afgørelser med formelle fejl samt en oversigt over påtaler som følge af formelle fejl.
6. Klagesager på Folkeskoleområdet: I dette kapitel kan du læse om Klagenævnets afgørelser i klagesager på Folkeskoleområdet, som er truffet af kommunen/skolen i henhold til tilbud om – eller afslag på tilbud om specialundervisning for elever i folkeskolen. I dette kapitel inddrages også tabeller over klagesagernes udfald.
7. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse: Dette kapitel beskriver Klagenævnets behandling af klager over afbrydelser af ungdomsuddannelsen, genoptagelse af ungdomsuddannelsen samt antallet af praktiktimer i ungdomsuddannelsen. En tabel over udfald i sagerne inddrages også i dette kapitel.  
8. Førskolebørn: I dette korte kapitel kan du blot læse om, hvad Klagenævnet kan tage stilling til i forhold til afgørelser om tilbud til førskolebørn.
9. Specialundervisning for voksne: Kapitlet beskriver Klagenævnets behandling af klagesager om specialundervisning for voksne. En tabel illustrerer udfaldet af klagesager på voksenområdet i 2015.  

Konklusion

Årsrapporten viser blandt andet:

• Der er sket en stigning på 23 % i klager over specialundervisning i folkeskolen og et fald på 53 % i klager på voksenområdet.

• I antallet af klagesager om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, har der været et mindre fald på 7 %.

• I forhold til klagesager fra forældre til ordblinde/dyslektiske børn, har Klagenævnet oplevet en stigning på 11 %. I disse sager oplever forældre, at der ikke bliver taget tilstrækkelig hånd om børnenes behov i undervisningen. Klagenævnet har ændret kommunens afgørelse i 68 % af disse sager.

• I kommunernes afgørelser er den hyppigste fejl, at afgørelserne er mangelfuldt - og nogen gange slet ikke begrundet overfor borgeren. Dette er et forhold, som gør det svært for borgeren at forstå afgørelsen.

I kapitlets indledning kan du læse mere om, hvad Klagenævnet har arbejdet med i år 2015, såvel som du kan læse mere uddybede beskrivelser af arbejdet, klagesagerne, afgørelser med videre i hvert enkelt kapitel.