Introduktion til dialogprojektet - dialoggruppe om forebyggelse som alternativ til anbringelse
Dialogprojektet skal belyse, hvordan kommunale forebyggende foranstaltninger kan bruges som alternativ til anbringelse uden for hjemmet. I løbet af fire år skal 23 foranstaltninger i 10 udvalgte kommuner evalueres for deres effekt på børn og unges trivsel og udvikling. Læs mere om udvælgelsen om projektets design og de udvalgte kommuner og foranstaltninger i denne første delrapport.
Indhold
Servicestyrelsen igangsatte i foråret 2009 projektet "Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativ til anbringelse". Projektets overordnede formål har været at udvikle viden, som kan bruges af landets kommuner til at iværksætte den støtte og hjælp, som udsatte børn og unge har behov for, og herigennem sikre deres trivsel og udvikling.
Denne rapport beskriver undersøgelsens design og udvælgelsen af de 23 foranstaltninger og 10 kommuner, som indgår i projektet. Derudover indeholder rapporten en vidensopsamling, der blandt andet tegner et billede af kendetegnene for udsatte børn og unge såvel som erfaringer med og effekter af evidensbaserede metoder.
Konklusion
De 10 udvalgte kommuner er Assens, Brøndby, Faxe, Fredericia, Helsingør, Hillerød, Mariagerfjord, Thisted, Aalborg samt Århus.
De 10 kommuner afspejler Danmark som helhed set ud fra befolkningens sammensætning, andelen af børn og unge, indkomstgrundlaget og andre relevante baggrundsfaktorer. I de 10 kommuner er der udvalgt 23 forebyggende foranstaltninger, der skal danne grundlag for kortlægningen og analyserne. De 23 foranstaltninger varierer i forhold til form, indhold og målgruppe. Blandt andet er foranstaltningerne opdelt i fem aldersgrupper, der danner den tematiske ramme om dialogmøderne for kommunerne. Disse aldersgrupper går fra 0 til 22 år og dækker over indsatser som familiebehandling, kontaktperson, fritids- eller skolebehandlingstilbud.
Både forskningen og erfaringerne fra kommunerne viser, at der kommer stadig stigende fokus på den tidlige forebyggende indsats. Herudover fremgår det, at de forebyggende foranstaltninger i stigende grad rettes mod familien og inddragelse af nærmiljøet.
De børn og unge, som har brug for forebyggende foranstaltninger, har ofte følgende karakteristika:
-
Svage eller manglende sociale relationer med jævnaldrende
-
Svage faglige kundskaber
-
Lavt selvværd
Forældrene er ofte ressourcesvage, de har i flere tilfælde selv sociale problemer, og barnet eller den unge oplever en hverdag uden struktur som følge af manglende integration i uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedet og fritidsorganisationer. Det er derfor vigtigt, at foranstaltningerne giver barnet eller den unge struktur i hverdagen og bygger bro til de øvrige dele i samfundet.
Metode
Kommunerne er blevet udvalgt til deltagelse på baggrund af to kriterier:
-
Udvalgte nøgletal for den enkelte kommune set i forhold til landets øvrige kommuner.
-
Svar på en spørgeskemaundersøgelse udsendt til samtlige af landets kommuner omkring kommunens praksis i forhold til brugen af forebyggende foranstaltninger som alternativ til anbringelse. Spørgeskemaet blev besvaret af 75 kommuner.
Det har været vigtigt ved udvælgelsen af kommuner, at indsatsen i forhold til socialt udsatte børn og unge var blevet omlagt som følge af anbringelsesreformen og kommunalreformen.
Viden om foranstaltningerne opnås i projektet primært gennem to metodiske tilgange:
-
En effektevaluering af de 23 udvalgte forebyggende foranstaltninger
-
Casestudier af udvalgte foranstaltninger.
Det er tankemodellen Integrated Children’s System (ICS), der danner teoretisk baggrund for udviklingen af effektindikatorer.
Projektet er bestilt og finansieret af Servicestyrelsen.