Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser

I dette katalog kan du tilegne dig viden om en lang række boligsociale indsatser såsom fædreindsatser, fritidsjobprojekter, mentorindsatser, lektiecaféer med videre.

Indhold

Med dette katalog samler CFBU (Center for Boligsocial Udvikling) den eksisterende viden om boligsociale indsatser til brug i udviklingen af fremtidige helhedsplaner.

Lokale aktører, som skal udvikle en boligsocial strategi for deres lokalområde, kan med dette katalog basere deres strategi på den aktuelt bedste viden inden for det boligsociale felt, understreger CFBU indledningsvist. Landsbyggefonden kan også bruge oversigten over den aktuelt bedste viden om boligsociale indsatser i forbindelse med uddelingen af midler til nye helhedsplaner støttet af 2015-2018-midlerne. Således er kataloget tænkt som et dialogredskab mellem Landsbyggefonden og de lokale aktører i formuleringen af nye helhedsplaner. Kataloget er dermed udarbejdet for at understøtte arbejdet med at vidensbasere de boligsociale indsatser, der skal støttes af 2015 og 2018-midlerne.

Men kataloget er også særdeles relevant for socialarbejdere, som beskæftiger sig med boligsocialt arbejde samt studerende med interesse for boligsociale indsatser i udsatte boligområder.

I kataloget fremgår både aktivitetstyper, som CFBU har vurderet har dokumenteret virkning og aktivitetstyper, som ikke har. Sidst i hver aktivitetstype beskrives grundlaget for denne vurdering.  

Kataloget er bygget op omkring fire indsatsområder: 1) Tryghed og trivsel, 2) Kriminalpræventiv indsats, 3) Uddannelse og beskæftigelse og 4) Forebyggelse og forældreansvar. Hvert indsatsområde udgør et kapitel i kataloget. Hvert kapitel indledes med en introduktion til indsatsområdet, hvortil de problemstillinger, som gør sig gældende på området, beskrives.

Beskrivelserne af de enkelte aktivitetstyper er bygget op omkring:

  • Beskrivelse af aktivitetstypen
  • Grundforudsætninger
  • Anbefalinger til implementering (herunder målgruppe, tilrettelæggelse og udførsel af indsatsen, samarbejdspartnere og ressourcer og kompetencer)
  • Dokumentation for virkning

Metode

Kataloget er lavet på baggrund af en større gennemgang af relevant forskning og relevante evalueringsrapporter af boligsociale indsatser eller indsatser, som arbejder med relevante målgrupper og problemstillinger, og som samtidig arbejder indenfor nogle organisatoriske rammer, der kan overføres til helhedsplanerne.

Dokumentation og udviklingsarbejde
Forfatter
  • Nana Øland Frederiksen
  • Kirstine Larsen
  • Anne Maria Foldgast
  • Maria Juul Riemenschneider
Årstal
2016
Udgiver
CFBU - Center for Boligsocial Udvikling
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Børn og unges fritidsliv i udsatte boligområder i Århus

Det Boligsociale Fællessekretariat, 33 sider 2009

Relationsarbejde i udsatte boligområder - Hvad får de unge ud af det?

Center for Boligsocial Udvikling, 49 sider 2014

Indsatser i udsatte boligområder - Hvad virker, hvorfor og hvordan?

Kraks Fond Byforskning, 184 sider 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank