Inklusion - set i et elevperspektiv

Denne rapport har til formål at belyse inklusion i folkeskolen udelukkende fra et elevperspektiv for dermed at kunne give et indblik i elevernes oplevelser med inklusion.

Indhold

Denne rapport er et samarbejde mellem SFI – Nationalt Forskningscenter for Velfærd og DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

I rapporten kan du læse om inklusion set fra et elevperspektiv. Rapporten har til formål at undersøge danske folkeskoleelevers faglige og sociale trivsel efter, at der i 2012 indførtes en målsætning om, at flere elever med særlige behov skulle inkluderes i folkeskolens almene undervisning.

Rapporten undersøger inklusion- og eksklusionsprocesser, trivsel samt forskellige aktørers ansvar i forhold til at understøtte inklusion. Her er især lærere og pædagoger, både i specialtilbuddet og efter inklusionen har fundet sted, centrale i rapporten, da det er dem, der har kendskab til elevernes behov og udfordringer.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at de tilbageførte elever er glade for at være tilbage i almenklasserne, men at de mangler den støtte, de har brug for, for at klare sig fagligt. Også den sociale trivsel viser sig at være lidt dårligere end de tilbageførte elevers klassekammerater.

Desuden konkluderer rapporten, at klassekammeraterne til tilbageførte elever ikke rigtigt lægger mærke til, at nogle elever har særlige behov. Alligevel viser rapporten også, at der i klasserne finder eksklusionsprocesser sted, når nogle elever ikke ligner de andre. Her er det især elevernes adfærd, væremåde, indstilling og interesser, der har stor betydning for deltagelsen i klassefællesskabet, fagligt såvel som socialt.

Rapporten konkluderer, at især det pædagogiske personale har et ansvar i forhold til faglige såvel som sociale fællesskaber, i forhold til at gøre klart, at der er plads til alle elever og dermed forebygge passive eksklusionsprocesser.

Metode

Rapporten bygger på interviews med elever i den danske folkeskole. De elever, der er blevet tilbageført eller ”segregeret” er blevet interviewet individuelt, mens klassekammerater til elever med særlige behov er blevet interviewet i fokusgruppeinterviews. Eleverne er blevet fulgt over en tre-årig periode fra 2013 til 2016.