Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Inklusion - set i et elevperspektiv

Denne rapport har til formål at belyse inklusion i folkeskolen udelukkende fra et elevperspektiv for dermed at kunne give et indblik i elevernes oplevelser med inklusion.

Indhold

Denne rapport er et samarbejde mellem SFI – Nationalt Forskningscenter for Velfærd og DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

I rapporten kan du læse om inklusion set fra et elevperspektiv. Rapporten har til formål at undersøge danske folkeskoleelevers faglige og sociale trivsel efter, at der i 2012 indførtes en målsætning om, at flere elever med særlige behov skulle inkluderes i folkeskolens almene undervisning.

Rapporten undersøger inklusion- og eksklusionsprocesser, trivsel samt forskellige aktørers ansvar i forhold til at understøtte inklusion. Her er især lærere og pædagoger, både i specialtilbuddet og efter inklusionen har fundet sted, centrale i rapporten, da det er dem, der har kendskab til elevernes behov og udfordringer.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at de tilbageførte elever er glade for at være tilbage i almenklasserne, men at de mangler den støtte, de har brug for, for at klare sig fagligt. Også den sociale trivsel viser sig at være lidt dårligere end de tilbageførte elevers klassekammerater.

Desuden konkluderer rapporten, at klassekammeraterne til tilbageførte elever ikke rigtigt lægger mærke til, at nogle elever har særlige behov. Alligevel viser rapporten også, at der i klasserne finder eksklusionsprocesser sted, når nogle elever ikke ligner de andre. Her er det især elevernes adfærd, væremåde, indstilling og interesser, der har stor betydning for deltagelsen i klassefællesskabet, fagligt såvel som socialt.

Rapporten konkluderer, at især det pædagogiske personale har et ansvar i forhold til faglige såvel som sociale fællesskaber, i forhold til at gøre klart, at der er plads til alle elever og dermed forebygge passive eksklusionsprocesser.

Metode

Rapporten bygger på interviews med elever i den danske folkeskole. De elever, der er blevet tilbageført eller ”segregeret” er blevet interviewet individuelt, mens klassekammerater til elever med særlige behov er blevet interviewet i fokusgruppeinterviews. Eleverne er blevet fulgt over en tre-årig periode fra 2013 til 2016.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Sofie Henze-Pedersen
  • Camilla Brørup Dyssegaard
  • Niels Egelund
  • Chantal Pohl Nielsen
Årstal
2016
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 138 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Inklusionens didaktik

Dafolo, 285 sider 2013

Evaluering af inklusion Glostrup Skole

Professionshøjskolen Metropol, Institut for Ledelse og Forvaltning, 33 sider 2016

Enkle redskaber til inklusion - En guide til lærere og pædagoger med elever med udfordringer i forhold til opmærksomhed og socialt samspil

Socialstyrelsen, 16 sider 2015
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank