Inkluderende skolemiljøer - Elevernes roller

Denne rapport handler om inklusion i folkeskolen og er udarbejdet i forbindelse med projektet ERIS. I rapporten kan du læse om en række undersøgelser, som på forskellige måder ser nærmere på elevernes roller i det inkluderende skolemiljø. Du kan desuden læse om tre inklusionsindsatser, der er blevet udviklet på baggrund af undersøgelserne.

Indhold

Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med projektet ERIS, der har to overordnede formål:

• At belyse forskellige aspekter af inklusion og inklusionsindsatser
• At udvikle og afprøve nye inklusionsindsatser

Rapporten dækker over mange forskellige problemstillinger og består af en række forskellige kapitler, som hver især handler om elevers roller i det inkluderende skolemiljø. 

Rapporten indeholder følgende undersøgelser:

• En kortlægning af eksisterende forskning om elevernes betydning i det inkluderende læringsmiljø.
• En afdækning af skolernes konkrete praksis med indsatser, der understøtter elevernes roller i det inkluderende læringsmiljø.
• Forsøg med ændringer i det konkrete læringsmiljø og evalueringer af disse.
• En undersøgelse af, hvad der kendetegner klasser med tilbageførte elever og hvordan tilbageførte elever påvirker elevernes resultater.
• En kvalitativ analyse af tilbageførte elevers oplevelser af inklusion.

Konklusion

• Den systematiske forskningskortlægning har fundet frem til 19 studier, som undersøger forskellige pædagogiske indsatser og metoder, som har til formål at øge elevernes læring og trivsel i et inkluderende skolemiljø. Nogle af de aktiviteter, som har vist sig at være gavnlige på elevernes læring og trivsel, er: aktiviteter, der bidrager til et øget social samspil og interaktion mellem eleverne, forskellige kooperative undervisningsformer og peer tutoring.
• Den kvantitative evaluering af inklusionspraksis i Danmark undersøger, hvilken betydning forskellige pædagogiske metoder har for elevers læring og trivsel. Analyserne viser, at de pædagogiske metoders betydning for elevers læring og trivsel er kontekstafhængige.
• Den kvalitative undersøgelse peger på, at der er visse gennemgående elementer, der har betydning for at skabe et inkluderende læringsmiljø, for eksempel: tydelig ledelse, et godt skole/hjem samarbejde, tydelighed omkring, hvordan man omgås hinanden på skolen og en struktureret skoledag.
• På baggrund af den kvantitative og kvalitative undersøgelse har projektet udviklet tre inklusionsindsatser, der er blevet afprøvet og evalueret. Det drejer sig om projekterne: "Aktiv på tværs", "Holddeling, som skaber inklusion" og "Klassens spilleregler". Erfaringerne fra inklusionsindsatserne viser, at indsatser, hvor eleverne får en aktiv rolle i forhold til at skabe et inkluderende miljø, er gavnligt for elevernes læring og trivsel. Eleverne giver selv udtryk for, at det giver mening for dem at spille en aktiv rolle, og at de er blevet mere bevidste om deres egen rolle og gruppedynamikker. Gennem metoderne får børnene mulighed for at indgå i fællesskabet på nye præmisser og opdager både andres og egne bidrag til fællesskabet.
• Undersøgelsen af, hvad der kendetegner klasser med tilbageførte elever, viser, at 30 % af alle klasserne i inklusionspanelet har tilbageførte elever. Klasserne med tilbageførte elever har generelt en lavere score i de nationale tests og eleverne er dårligere stillet i forhold til ressourcer i hjemmet. Dette skyldes dog ikke de tilbageførte elever, da undersøgelsen viser, at disse klasser allerede på forhånd havde disse udfordringer.
• Den kvalitative analyse af tilbageførte elevers oplevelser af inklusion viser, at eleverne generelt giver udtryk for at være glade for at være tilbage i fællesskabet i den almene klasse. Mange af eleverne giver dog udtryk for, at de har store faglige udfordringer i almenmiljøet og peger på, at de har behov for undervisningsdifferentiering og støtte, som imødekommer deres udfordringer. Mange af eleverne peger på betydningen af at have en voksen støtteperson.
• Rapporten peger på vigtigheden af at forholde sig til konteksten, når man igangsætter indsatser. Derfor bør den enkelte skole have professionel dialog omkring, hvilke udfordringer skolen har og hvilke tiltag, der derfor bør igangsættes. Det er desuden vigtigt at følge op på indsatserne med evaluering og tilpasning.

Metode

Undersøgelserne er baseret på:

• Registerdata fra Danmarks Statistik
• Survey-data med elever, lærere og skoleledere fra projektets inklusionspanel
• Kvalitative interviews med 12 tilbageførte elever
• Kvalitative interviews med elever, lærere og skoleledere
• Data fra registreringsskemaer udfyldt af professionelle projektteams