Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Indgang og adgang for unge på erhvervsuddannelser

Analyse af tømrerelevernes muligheder og udfordringer i mødet med faget, lærerne og de pædagogikse praksisser på grundforløbet.

Indhold

Denne afhandling indeholder en undersøgelse af, hvad de pædagogiske praksisser betyder på tømreruddannelsen for elevernes oplevelse af at starte på uddannelsen og deres muligheder for at positionere sig som tømrerfaglige grundforløbselever. De pædagogiske praksisser, elevpositioner og faglighed er således genstand for undersøgelsen, og analyseres ud fra en antagelse om, at manglende motivation blandt eleverne ikke alene kan ledes tilbage til eleverne, men samtidigt afstedkommes af bestemte pædagogiske praksisser.  

Afhandlingen udgøres af to dele. Del 1 indeholder en introduktion til problemstillingen og forskningsspørgsmålet, en historisk indplacering af eud‐feltet og fokusering af den forskningsmæssige ramme samt teoretiske og metodiske refleksioner, og afsluttes med en diskussion af validiteten af de fremlagte forskningsfund samt styrker og svagheder ved undersøgelsens kundskabstilbud. Del 2 udgøres af fem artikler, der hver især belyser det overordnede forskningsspørgsmål på forskellig vis og fra forskellige perspektiver.

Konklusion

I denne afhandlingen argumenteres der for, at lærerne udgør den væsentligste betydning i forhold til elevernes motivation for at deltage og muligheder for engagement i uddannelsen. Således er elevernes motivation og engagement ikke (udelukkende) forstået som noget, der er der eller mangler, men i høj grad som noget, der udvikles, afvikles og forandres i og af de pædagogiske praksisser, de møder på uddannelsen og lærernes tilgange til eleverne.

Fremfor at styrke elevernes motivation og engagement konkluderes det, at bestemte legitime læringstilgange ofte i praksis kommer til at demotivere og disengagere eleverne og skaber kontra-intentionelle push-out effekter. Eleverne ønsker her lærernes styring og støtte, særligt i starten af uddannelsen med udgangspunkt i det faglige. For at skabe øget motivation, og dermed bidrage til at sænke frafaldet blandt elever på erhvervsuddannelser, anbefales det at tænke i enkle løsninger og målrettede initiativer på de udfordringer, erhvervsuddannelserne står overfor, først og fremmest at sætte fokus på den pædagogiske og didaktiske udvikling i og af erhvervsuddannelserne med udgangspunkt i erhvervsfagligheden, elevernes perspektiv og på baggrund af et ressourcesyn på eleverne.

Metode

Denne afhandling er baseret på en kvalitativ, antropologisk inspireret undersøgelse af tømrergrundforløbet, som belyses i en artikelserie ud fra fem perspektiver med fokus på klassifikation, rammesætning, synlig og usynlig pædagogik samt etikettering.

Forskning
Forfatter
  • Arnt Vestergaard Louw
Årstal
2013
Udgiver
Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

Tidligere anbragte unge og uddannelse

Forlaget Klim 2012
Forskning;

Indgang og adgang for unge på erhvervsuddannelser

Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet 2013
Undersøgelser og evalueringer;

Mere uddannelse, mere i løn?

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 51 sider 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank