Indhold

I denne rapport stilles der skarpt på dansktalende unge med dansk statsborgerskab i alderen fra 18-30 år, der befinder sig på kanten af det danske samfund. Det primære formål med undersøgelsen er ud fra et ungeperspektiv at udbygge forståelsen af de udsatte unge og den forskellighed, der præger dem og deres situation. Sekundært er formålet at rette et fokus på, hvad der ud fra de unges eget perspektiv, men også ud de professionelles, der arbejder med de unge, perpektiv skal til for, at de oplever en positiv forandring i relation til deres samlede livssituation og/eller bringes tættere på uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Samlet set er formålet med undersøgelsen at besvare følgende overordnede spørgsmål:

• Hvordan oplever og håndterer unge på kanten af det danske samfund deres hverdagsliv, problemer og samlede livssituation?
• Hvad skal der, ifølge de unge og de nærmeste professionelle omkring de unge, til for at kunne sikre positive forandringer for de unge i relation til at komme ud af kontanthjælpssystemet og opnå en forbedret livssituation?

Rapporten giver altså et indblik i de unges liv på kanten af vores samfund, i deres hverdag, deres forhold til mainstream ungdomskultur, til rusmidlerne, uddannelse og arbejde. Rapporten handler også om, hvad de unge oplever, hvad der har gjort en positiv forskel for dem. Den rummer i forlængelse heraf også bud på, hvad der kan gøres på både et politisk og et praksisniveau for at arbejde i retning af en øget samfundsmæssig integration af unge på kanten.

Konklusion

Rapporten præsenterer blandt andet følgende anbefalinger i forhold til fremadrettet indsatsplaner for udsatte unge:

• Ingen unge bør overlades til sig selv i længere perioder. Alle bør som udgangspunkt være i gang med eller på vej mod ’noget’. Når de unge ikke er i en institutionel eller på anden måde rammesat sammenhæng, er det op til dem selv at indholdsudfylde såvel hverdagen som meningen med den og den udfordring, er det de færreste, der kan løfte.

• Der er behov for at tænke i særligt ungerettede indsatser, som kan bruges som afsæt for de unge til at danne fællesskaber. Fællesskaberne rummer tillige muligheden for identifikation med andre unge, der også lever på kanten, ligesåvel som de kan danne afsæt for at være en del af en mere generel ungdomskultur. Hertil kommer muligheden for professionelt at arbejde målrettet med ungdomsspecifikke problemstillinger.

• Der er brug for en smidiggørelse og fleksibilitet i forståelsen af, hvad det vil sige at indgå i uddannelse og på arbejdsmarkedet. De unge vil gerne uddanne sig, men der er samtidigt behov for, at der tages højde for den unges faglige såvel som personlige og sociale forudsætninger og situation.

• Det er en stor styrke, at der er forskellige tilgange og tilbud til unge på kanten. Det er en mangfoldig gruppe og der er i den grad brug for forskellighed i tilgange. Men der er samtidigt brug for et større overblik over feltet og dermed for mulighederne for systematisk vidensdeling og vidensudvikling, for overblik og for koordinering.

Metode

Undersøgelsen er baseret på flere forskellige kvalitative data, herunder:

• 27 kvalitative semistrukturerede enkeltinterviews af en varighed på mellem ca. 30-90 minutter med unge i alderen 18-30 år på kanten
• Ni åbne samtaler med unge i alderen 18-30 år på kanten
• 14 samtaler, enkeltinterviews og fokusgruppeinterviews med 22 professionelle fra ni forskellige indsatser (boformer, socialpsykiatrisk behandlingstilbud, frivillige aktivitetstilbud, gadeplansprojekter og væresteder)
• Korte deltagerobservationer fra ni indsatser
• Observationer af syv unges digitale liv på Facebook efter aftale med de unge