Fritidsliv i børnehøjde - Beretninger fra udsatte børn

I forbindelse med reformen af anbringelsessystemet i 2006 er udsatte børns fritidsliv blevet trukket frem som en mulig ressource, der kan være med til at hjælpe børnene til en bedre tilværelse.

Indhold

Denne rapport har til formål at give et indblik i børns, som enten har en forebyggende foranstaltning eller er anbragt uden for eget hjem, egne oplevelser af deres fritidsliv. 

Rapporten spørger børnene om, hvad de laver, når de kommer hjem fra skole, hvilke fritidsaktiviteter de går til i løbet af en uge, og hvem de er sammen med i fritiden. Desuden spørges børnene ind til deres ønsker og afsavn og deres forestillinger om det gode fritidsliv med familie og venner. 

Rapporten kigger derudover på, hvordan børn ekskluderes og inkluderes i fritidslivet. Undersøgelsen er inspireret af børneforskerne Rasmussen & Smidts begreb om den institutionelle trekant, som beskriver det forhold, at nutidens børn bevæger sig i et rum, som er struktureret af en hverdag, hvor de pendler mellem skole, fritidstilbud og hjem.

Konklusion

Rapportens undersøgelse viser, at de børn, der fortæller om, at de laver ting, de holder af i fritiden, og om nære venskaber med jævnaldrende børn, også er de børn, som fortæller om, at de er godt integreret i deres skole, i deres familie og i nærmiljøet. Omvendt er de børn, der fortæller om at opleve kedsomhed til daglig og savne nære venner, også de børn, som beretter om at mangle gå-på-mod, at være trætte og have problemer i hjemmet og/eller i skolen. 

Undersøgelsen viser videre, at de børn, der er placeret i plejefamilier, er godt integreret i deres fritid i lokalområdet, og at de er glade for deres fritidsliv. Ligeledes viste undersøgelsen, at børnene, der er anbragt på en døgninstitution, har et aktivt fritidsliv, men at fritidslivet ikke altid er selvvalgt og oftest er tilrettelagt efter døgninstitutionens strukturer, og fritidslivet er derfor ikke altid forbundet med lyst for børnene. Børnene på døgninstitutionen er desuden ikke integrerede i lokalmiljøet i deres fritidsliv, som primært foregår på institutionen.

De børn, hvis fortællinger om fritidsliv kun indeholder få oplevelser og erfaringer med succes, glæde og anerkendelse fra andre børn og voksne i fritidslivet, er de børn, som beretter om, at deres forældre har forskellige typer af problemer. Dette drejer sig om de børn, der bor hjemme, går på heldagsskole og har forskellige former for forebyggende foranstaltninger. Børnene fortæller her, at de kun sjældent opnår støtte fra forældrene i fritidslivet, fordi der ikke er overskud til det fra forældrenes side.

Undersøgelsen viser afslutningsvist, at de aktiviteter i fritidslivet, som børnene beretter om som særligt succesrige og sjove, er de aktiviteter, som styrker deres selvtillid og fysiske velvære samt de aktiviteter, som skaber grobund for venskaber med andre børn.

Metode

Undersøgelsen er baseret på kvalitative interview med 27 børn mellem 9 og 16 år med særlige behov. Der er foretaget både individuelle interview samt fokusgruppeinterview.