Fritidsjob til udsatte unge er en god investering for samfundet

Hvilken betydning har det for unge med ikke-vestlig baggrund at have et fritidsjob?

Indhold

Som udgangspunkt er det sværere for personer med ikke-vestlig baggrund af få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, end det er for gennemsnitsdanskeren. Unge med ikke-vestlig baggrund klarer sig i udgangspunktet heller ikke så godt som unge med dansk baggrund rent uddannelsesmæssigt. I ønsket om at få flere unge med ikke-vestlig baggrund tættere på uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, kunne en mulig tilgang være at øge indsatsen og muligheden for at unge med ikke-vestlig baggrund får et fritidsjob. Analysen beskriver og illustrerer den samfundsøkonomiske gevinst ved at unge med ikke-vestlig baggrund i alderen 13-16 har et fritidsjob. 

Konklusion

Omkring 55 pct. af unge med ikke-vestlig baggrund født i 1991 havde et fritidsjob, mens de var 13-16 år.

Unge med ikke-vestlig baggrund, der kom fra ressourcestærke familier, havde større sandsynlighed for at have haft et fritidsjob mens de var 13-16 år. Procentdelen, der havde et fritidsjob, var større blandt drenge end blandt piger med ikke-vestlig baggrund. 

Sandsynligheden for at have gennemført en højere uddannelse end grundskolen var 30 ptc. større for unge med ikke-vestlig baggrund, der havde haft et fritidsjob sammenlignet med unge med ikke-vestlig baggrund, der ikke havde haft et fritidsjob.

Unge med ikke-vestlig baggrund, der havde et fritidsjob, mens de var 13-16 år, bidrog med mellem 65.000 og 80.000 kr. mere til det offentlige frem til og med deres 25. år sammenlignet med dem uden fritidsjob. Dermed var der et gevinstpotentiale til det offentlige på mellem 65.000 og 80.000 kr., ved at unge med ikke-vestlig baggrund havde et fritidsjob, når man ser på udviklingen frem til at de fyldte 25 år.  

Metode

Der indgår 5.500 unge i analysen som også bliver beskrevet som "målgruppen".

Potentialet ved at unge med ikke-vestlig baggrund havde et fritidsjob i alderen 13-16 blev kortlagt for hele målgruppen samt for to undergrupper. 

Den ene undergruppe bestod af unge fra målgruppen, der kom fra ressourcesvage hjem, hvor forældrene havde en meget lav lønindkomst på under 100.000 kr. i årene 2002-2004. Denne gruppe refereres til som "Lavinkomst". 

Den anden undergruppe bestod af unge fra målgruppen, der boede i et af de ca. 200 største almene boligområder, da de var 13 år. Denne undergruppe refereres til som "Større almene boligområder".