Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Fra stigmatisering til ressource

Et samarbejde mellem stofrådgivningen og produktionsskolen k-u-b-a om en elevtilrettelagt event med fokus på rusmidler.

Indhold

I perioden august 2005 til december 2005 iværksatte produktionsskolen k-u-b-a og Stofrådgivningen i København et tæt samarbejde om at oprette og gennemføre et valgfag, hvis mål var, at eleverne skulle lave en event om rusmidler på en to dages musikfestival. Målgruppen for valgfaget var unge, som havde aktuelle erfaringer med primært hash og sekundært feststoffer som kokain og amfetamin. Sideløbende med valgfaget blev de unge tilbudt hjælp til at reducere eller stoppe eget misbrug. Oprettelsen af valgfaget var dermed et initiativ til at opnå flere formål:

  • Få kontakt med unge med et skadeligt forbrug af rusmidler, som ikke selv opsøger hjælp, for derved at forebygge yderligere deroute og marginalisering.
  • At arbejde forebyggende og behandlende i en skolemæssig sammenhæng, således at de unge ikke fastholdes i en misbrugsidentitet ved, at de skal henvende sig i en ”stofrådgivning” eller lign.
  • At udvikle en generel metode, der kan bruges på eksempelvis andre produktionsskoler.

Konklusion

En af de væsentligste positive oplevelser har været, at de unge ret hurtigt prioriterede projektet, og at de unge også tog projektet til sig som deres eget. De overordnede mål for projektet blev efter medarbejdernes vurdering indfriet:

  • De unge i projektet gennemførte et helt undervisningsforløb, der kulminerede med en event på en musikfestivalen i midten af december. Oven i købet endte eventen med at blive en succes.
  • Kun 2 af de i alt 9 unge, der har været i berøring med projektet, har ikke ønsket at tage imod tilbuddet om yderligere kontakt med Stofrådgivningen.

Disse resultater er tankevækkende, ikke mindst fordi den gruppe, som k-u-b-a arbejder med, normalt er meget ufokuserede, deres fremmødemønster er mildt sagt stærkt svingende, og en koncentreret og fokuseret individuel indsats fra de unges side er nærmest ikke eksisterende. Det er medarbejdernes vurdering, at dét, at det var de unges eget projekt og deres virkelighed, der var udgangs- og omdrejningspunkt, havde en uvurderlig betydning.

Metode

Evalueringen er baseret på kvalitative interviews og observationer under projektforløbet.

Dokumentation og udviklingsarbejde
Forfatter
  • Susanne Pihl Hansen
Årstal
2007
Udgiver
Stofrådgivningen og Produktionsskolen K-U-B-A
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Dokumentation og udviklingsarbejde;

Fra stigmatisering til ressource

Stofrådgivningen og Produktionsskolen K-U-B-A 2007

Unge med misbrug

Socialstyrelsen 2012
Undersøgelser og evalueringer;

Afhængighed og relationer - De pårørendes perspektiv

Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, 203 sider 2008
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank