Forebyggelse af ungdomskriminalitet blandt børn og unge
I denne publikation præsenteres du for 6 forskellige metoder for forbyggelse af kriminalitet blandt børn og unge.
Indhold
Denne publikation er en metode – og implemeneteringsguide, som har til formål at synliggøre metodebaseret arbejde med forebyggelse af ungdomskriminalitet. Der tages udgangspunkt i konkrete forbyggelsesmetoder med det sigte, at andre kommuner kan implementere relevante metoder i egen kommune. Derudover skal guiden bruges som et element i et kommende nationalt implementerings- og afprøvningsprojekt. Rapporten kan læses i sin helhed, men den egner sig også til, at relevante dele drages ud og læses alene. Målgruppen for denne publikation er både politiske og administrative beslutningstagere samt faglige nøglemedarbejdere, som er ansvarlige for koordinering og implementering af kommunernes forebyggelse af ungdomskriminalitet.
De identificerede kommunale metoder er blevet bedømt på grundlag af tre vurderingskriterier:
- Der skal være tale om en velbeskrevet socialfaglig metode
- Der skal foreligge viden om virkningerne for målgruppen
- Metoden skal være veldefineret og velafgrænset
Konklusion
I denne rapport konkluderes der ikke direkte på de undersøgte forbyggelsesmetoder, men rapporten skal snarere agere som inspiration til videre arbejde med forebyggelse af ungdomskriminalitet i kommunalt regi. Publikationen anbefaler, at man som fagperson bruger guiden som en præsentation af og indblik i forskellige forbyggelsesmetoder på dette område. Der er stadig brug for mere viden om effekterne af metoderne, hvorfor det pointeres, at metoderne ikke skal bruges helt ukritisk, men som belæg for afprøvning- og evalueringsforløb.
Metode
Denne publikationen bygger på en undersøgelse og kortlægning af kommunale forbyggelsesmetoder. Udarbejdelsen af denne rapporten blev opdelt i 3 faser, som er henholdsvis breddekortlægningsfasen, dybdekortlægningsfasen og en formidlingsfase. Breddekortlægningsfasen bestod af en undersøgelse samt udvælgelse af metoder. I dybdekortlægningsfasen blev de udvalgte metoder belyst efter en ensartet metodik og fremgangsmåde. Og formidlingsfasen, hvor udkast til metode- og implementeringsguidens afsnit blev kvalificeret på forskellig vis.