Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Forældres rolle i børns digitale liv

Forebyggelse af børn og unges risikoadfærd på nettet

Indhold

Forskning i ungdomskriminalitet viser, at forældrene har en vigtig rolle i forhold til børn og unges risiko for kriminalitet. Det handler både om forældrenes opdragende rolle, men også den mere overordnede forældre-barn-relation. Det er dermed ikke kun vejledning, regelsætning eller overvågning, men også forældrenes involvering, der har betydning for beskyttelsen mod risici.
Mange forældre søger da også råd og viden om, hvordan de kan have en beskyttende rolle ift. deres børn og unges mediebrug. Derfor har denne vidensafdækning fokus på forældres håndtering af børn og unges mediebrug og deres beskyttende rolle ift. børn og unges online risikoadfærd.

Undersøgelsens formål har således været at frembringe viden, der kan bidrage til at kvalificere de fremtidige indsatser, der skal klæde forældre på til at involvere sig i deres børns digitale liv – og derved forebygge unges risikoadfærd på nettet.

Konklusion

Nogle af hovedpointerne fra rapporten viser, at:

- Forældrene typisk ikke enten anvender regler, kontrol eller samtaler, men anvender en kombination af tilgange, som er tilpasset deres øvrige opdragelsesstil, deres børns behov og de oplevede muligheder og rammer. Kontrol og specifikke regler anvendes generelt mest for de yngste aldersgrupper i undersøgelsen.

- Børn og unge oplever sig selv som fornuftige – og endda fornuftigere end andre børn og unge. De anskuer derfor de digitale medier som en vifte af muligheder og er ikke særligt bekymrede for risici. Også deres forældre oplever at have fornuftige børn, som opfører sig ansvarligt på de digitale medier. Men mange forældre er alligevel bekymrede – ikke mindst som følge af mediernes omtale af risici.

Metode

Undersøgelsen hviler på et metodisk design, som består dels af en litteraturafdækning af eksisterende forskning og grå litteratur på området, og dels en kvalitativ undersøgelse i form af interviews med forældre, børn, unge og faglige aktører. Undersøgelsespopulationen er afgrænset til at omfatte forældre og børn med gennemsnitlige socioøkonomiske ressourcer, og undersøgelsen har særskilt fokus på børn i alderen 10-17 år.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Det Kriminalpræventive Råd
Årstal
2021
Udgiver
Det Kriminalpræventive Råd
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

På kanten af et digitalt samfund - En undersøgelse af IKT's betydning for den kommunikative inklusion af unge gade-/herbergssovere i mainstreamsamfundet

Roskilde Universitet, 122 sider 2013

Digital pædagogik

Systime Profession 2015

Brug af digitale redskaber i dagtilbud

Socialt Udviklingscenter SUS og Implement Consulting Group, 28 sider 2015
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank