Evaluering af udbredelsen af behandlingsmodellerne U-turn og U18 til 10 danske kommuner
U-turn og U18 er modeller for behandling af unge i alderen 15-25 år, der har et problematisk forbrug af rusmidler.
Indhold
Fra 2016 til 2019 har Center for Rusmiddelforskning haft til opgave at følge implementeringen af den københavnske U-turn model og den aarhusianske U18 model i 2 x 5 kommuner i projektet ”Udbredelse af behandlingsmodeller til unge i misbrug”.
Center for Rusmiddelforskning har evalueret implementeringen og effekten af indsatserne i de 2 x 5 kommuner. Evalueringen omfatter en beskrivelse af behandlingsmodellerne og beskriver resultaterne af implementeringen med fokus på stoffrihed og særligt fokus på implementering. Evalueringsrapporten beskriver også behandlingens betydning for de unges trivsel, illegale aktiviteter, kontakt til venner og familie samt til skole og arbejde
Konklusion
Generelt har kommunerne været tilfredse med modelejernes undervisning/træning i modellerne og været glade for at anvende modellerne.
Alle fem kommuner er efter projektets afslutning fortsat med at anvende U18 som behandlingsmodel, hvilket bl.a. kan tilskrives en høj grad af stabilitet i de fem projekt kommuner.