Evaluering af projekt: Mere effektiv indsats til unge med massive problemstillinger i Ølgod

I denne rapport kan du læse slutevalueringen af Ølgod-projektet. Et projekt, som havde til formål at hjælpe unge med massive problemstillinger ud af kriminalitet og misbrug.

Indhold

Ølgod-projektet blev etableret for at støtte syv unge i alderen 17-22 år ud af kriminalitet og misbrug. Desuden skulle projektet arbejde med tre yngre unge mellem 14 og 16 år, som viste tegn på, at de var på vej ind i en marginaliseret position i forhold til skole, familie og lokalsamfund.

Til projektet blev der tilknyttet tre medarbejdere, som skulle arbejde med de unge ud fra en kombination af gruppeorienteret og individuel tilgang. I denne rapport kan du læse slutevalueringen af Ølgod-projektet. Slutevalueringen beskriver:

Projektprocessens forløb og indhold af indsatserne
De indsatser, metoder og tilgange, der virkede i forbindelse med de unges udvikling
Hvilke udfordringer og dilemmaer projektet mødte i processen
Anbefalinger til fremtidige lignende projekter

Konklusion

I projektbeskrivelsen blev der opstillet en række succeskriterier:

80 % er ophørt eller har væsentligt reduceret deres misbrug
80 % er stabile vedrørende bolig, job og uddannelse
80 % begår ikke ny kriminalitet indenfor projektperioden

Evalueringen viser, at mere end 80 % af alle unge har oplevet den ønskede udvikling i forhold til alle tre succeskriterier. Det konkluderes derfor i evalueringen, at projektet har indfriet forventningerne til projektets effekter.

90 % af de unge, der havde et forbrug af rusmidler ved projektets start, har kraftigt nedsat eller stoppet deres forbrug.
87 % af de unge, der begik kriminalitet ved projektets start, havde nedsat eller stoppet dette ved projektets afslutning.
Empowerment-tilgangen har medvirket, at projektet blev designet i samspil med de unge og ført til en række positive tiltag fra de unges side.
Opdelingen af gruppen af ældre og yngre unge medførte, at det blev vanskeligt at etablere et fællesskab mellem de tre yngre unge.
Fællesskabet i den ældre gruppe af unge havde en positiv indvirkning på de unges udvikling.
I takt med, at de unge udviklede sig og afprøvede sig selv i positive fællesskaber udenfor projektet, skete der en bevægelse hos medarbejderne fra en gruppeorienteret tilgang mod mere individueltorienteret tilgang til de unge. Dette betød, at en af de unge faldt fra.
De unge ønskede ikke at deltage i et misbrugsprojekt. Det var derfor ændringer i de unges livsstil, der førte til, at de unge fandt ud af, at aktiviteter som fitness, praktikker og uddannelse ikke er foreneligt med et misbrug. Dette fik stor betydning for de unges forbrug af rusmidler.
Projektets arbejde med hverdagsparathed, som betyder, at de unge fx kommer op til tiden om morgenen, holde aftaler, sige farvel når man går, rydde op osv.
Der blev hurtigt skabt en god relation mellem de unge og projektmedarbejderne. Relationerne til medarbejderne har gennem projektet været betydningsfulde for de unge.
Samarbejdet med lokale samarbejdspartnere har været vigtigt for projektet, blandt andet i forhold til at dele viden om de unges vanskeligheder og i forhold til, at medarbejderne kunne indtage en koordinerende rolle.
Mange af forældrene til de unge var trætte og udkørte af de vanskeligheder og belastninger, som de unge påførte familierne. Dog var der en entydig begejstring blandt forældrene for projektet.

Metode

Evalueringen er baseret på både kvantitativ og kvalitativ empiri. Den kvantitative del består af et udviklingsskema over hver af de i alt elleve unge. Hvert skema er udfyldt i forbindelse med projektets start og slutevalueringstidspunktet, således at skemaet er med til at tegne et billede af den unges udvikling. Den kvalitative del udgør logbøger over dagene i projektet, enkeltinterviews og fokusgruppeinterviews.