Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Evaluering af implementering af det kognitive behandlingsprogram ART på de sikrede døgninstitutioner Grenen og Koglen

Præsentation samt analyse af implementeringen af behandlingsprogrammet ART (Aggression Replacement Training) på de sikrede døgninstitutioner Grenen og Koglen.

Indhold

Behandlingsprogrammet ART handler om social færdighedstræning, træning i vredeshåndtering samt træning i moralsk omtanke og benyttes primært til børn og unge, der er i risiko for at udvikle alvorlige adfærdsmæssige problemer. Grenen og Koglen hører under region Midtjyllands specialområde kriminalitetstruede og dømte børn og unge. De unge, som anbringes her, er mellem 12 og 18 år og har typisk adfærdsmæssige udfordringer som for eksempel aggressiv adfærd, misbrug og kriminalitet.

Rapportens indhold:

  • Første del af rapporten er en indledning til og præsentation af evalueringen. Her gives en kort præsentation af behandlingsprogrammet ART, evalueringens metode og metodiske overvejelser. Desuden præsenteres de to institutioners forudsætninger og baggrunde for implementeringen af behandlingsprogrammet.
  • Anden del af rapporten indeholder analysen af implementering af det kognitive program ART. Analysen peger på en række udfordringer, som man med fordel kan tage højde for i fremtidige ART-forløb.

Konklusion

  • Det har været en udfordring for både medarbejdere og ledelse at få tilrettelagt det omfattende program.
  • Analysen viser, at det er vigtigt, at ledelsen tager sig tid til at få planlagt opstarten af ART.
  • Analysen peger på, at det er vigtigt, at ledelsen får italesat overfor de unge og det øvrige personale, at ART-forløbet er en prioriteret opgave, som de unge skal deltage i.
  • Det er afgørende at holde motivationssamtaler med de unge potentielle deltagere.
  • Størstedelen af de medarbejdere, som har fungeret som ART-trænere, oplever, at de, i perioden med forløbet, har brugt flere ressourcer end normalt, både fysisk og mentalt.
  • Medarbejderne mister tid på selve bo-enheden, hvilket betyder, at de mister tid med de øvrige beboere og personale.
  • Det er vigtigt, at ART-trænerne følger ART's manualbaserede program for at sikre en effekt hos de unge.
  • Der er uddannet ART-personale på stort set alle afdelinger, men meget tyder på, at programmet ikke er fuldt implementeret på de enkelte bo-enheder.
  • Et vigtigt element i forløbet er, at de unge arbejder med ART-færdighederne uden for ART-undervisningen.
  • Det er en udfordring, at man kan have en meget forskellig gruppe af unge at arbejde med i et ART-forløb.
  • Der efterspørges en højere grad af supervision fra Kognitiv Terapi Center Aarhus undervejs i forløbet.

Metode

Evalueringen er baseret på telefoninterviews med tre afdelingsledere samt to fokusgruppeinterview med ART-trænere på Grenen og Koglen.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
  • Region Midtjylland
Årstal
2014
Udgiver
Region Midtjylland, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 29 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Evaluering af implementering af det kognitive behandlingsprogram ART på de sikrede døgninstitutioner Grenen og Koglen

Region Midtjylland, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 29 sider 2014
Undersøgelser og evalueringer;

Unge og Forældre om de sikrede institutioner

Center for Kvalitetsudvikling 2008
Forskning;

Længerevarende behandling af børn og unge i sikrede pladser – en evaluering

Socialforskningsinstituttet, 140 sider 2001
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank