Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Evaluering af ”Broen” i Herning Kommune

Du kan i denne rapport læse en evaluering af dagtilbuddet Broen, som er en socialpædagogisk indsatsform rettet mod udsatte børn og unge.

Indhold

I perioden december 2012 til januar 2014 har Metodecentret gennemført en evaluering af et nyt dagtilbud kaldet Broen. Evalueringen følger syv børn og deres forældre, som er indskrevet på Broen i denne periode. Med dette nye dagtilbud har døgninstitutionen Børn- og Ungecenter Toften i Herning Kommune søgt at udvikle en ny socialpædagogisk indsatsform til udsatte børn og unge. Indsatsen kombinerer elementer af familierettet støtte og professionel behandlingsindsats.

Da Metodecentret i efteråret 2012 besluttede at bevilge støtte til at gennemføre en evaluering af Broen, var det med henblik på at undersøge tilbuddets faglige kvalitet. De væsentligste resultater fra evalueringen er samlet i denne rapport.

Dagtilbuddet Broen er et sted, hvor børnene kommer fast et par gange ugentligt, hvor de, sammen med de andre børn og unge, bl.a. laver lektier, spiser og deltager i forskellige aktiviteter. De professionelle udarbejder individuelle planer med målsætning for indsatsen i forhold til det enkelte barn/unge og de vanskeligheder og problematikker, netop han eller hun har.

Rapporten er bygget op således, at den begynder med et kort resumé og dernæst en indledning. Derefter præsenteres evalueringens ramme. I det efterfølgende afsnit beskrives børnene og deres forældres kendetegn. Dernæst evalueres Broens indsats rettet mod en række forskellige faktorer. De sidste tre afsnit opsamler separat på henholdsvis forandringer i børnenes sociale adfærd og trivsel, forandringer i familiens relationer og netværk og til sidst forandringer i børnenes skoletilknytning. Det afsluttende kapitel indeholder en samlet konklusion på evalueringen.

Der inddrages løbende uddrag fra interviews med børn, forældre, kontaktpersoner fra Broen og børnenes lærere.

Konklusion

Følgende er et udpluk af evalueringens konklusioner:

  • Broens indsats har i vid udstrækning formået at imødekomme flere af de behov, som de indskrevne børn og deres forældre har.
  • De syv børn og deres forældre har på flere områder vidt forskellige behandlingsbehov og Broens indsats er derfor meget varieret og spænder over mange forskellige typer aktiviteter.
  • Broens indsats i forhold til at styrke børnenes skolegang og motivation for læring har været virkningsfuld.
  • Også børnenes relationer med familie, venner og øvrigt (uformelt) netværk ser ud til at blive styrket.
  • Børnene får i evalueringsperioden styrket deres venskabsrelationer og Broens indsats har bidraget positivt til denne udvikling.
  • Broens indsats bidrager i en vis grad til at skabe positive forandringer i børnenes sociale adfærd og psykiske trivsel. Der er dog fra børnenes lærere vurderinger, som indikerer, at flere af børnenes sociale adfærd i skolen ikke er blevet forbedret i den periode evalueringen er foregået i.

Metode

Metodecentret har gennemført:

  • Interviews med børnene og en eller begge af deres forældre, både i 2012 og i 2013.
  • Telefoninterviews med hver barns kontaktperson fra Broen hver tredje måned i løbet af dataindsamlingsperioden.
  • Telefoninterviews med børnenes klasselærer (eller en lærer med godt kendskab til barnet) ved dataindsamlingens afslutning.
  • Børnenes forældre og lærere har udfyldt spørgeskemaet Strenghts and Difficulties Questionnaire (SDQ) tre gange i alt.

Indsamling af handleplaner og indsatsplaner fra Broen for børnene.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Simon Østergaard Møller
  • Christiane Bundegaard Petersen
Årstal
2014
Udgiver
Metodecentret, 47 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Sverigesmodellen i praksis - Erfaringer fra Herning Kommune efter to år

KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, 32 sider 2015

Udvikling af offentlig-privat samspil på det specialiserede socialområde

KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, 44 sider 2013

Evaluering af de ændrede handlekommuneregler på det specialiserede socialområde

Ankestyrelsen, 92 sider 2012
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank