Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Ensomhed blandt unge

Flere unge føler sig stadig ensomme. For de fleste er ensomhed blot en midlertidig følelse, men for en gruppe af unge er ensomheden vedvarende. Undersøgelsen giver indsigt i unges egne fortællinger om ensomhed.

Indhold

Denne undersøgelse tager udgangspunkt i 15 unges egne fortællinger om ensomhed. Formålet er at give et indblik i ensomhed og mistrivsel blandt unge i Danmark. Det kan give læseren en bedre forståelse af kompleksiteten, årsagerne og konsekvenserne ved ensomhed.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at ensomhed for de unge særligt handler om, at de oplever udfordringer med at etablere og fastholde meningsfulde fællesskaber med jævnaldrende ungerelationer. De unges oplevelser med ensomhed er samtidig formet af deres forventninger, ønsker og drømme om, hvordan deres ungdomsliv skal være.  

De unge oplever udfordringer med både at etablere og fastholde fællesskaber med andre unge, som er gensidige, jævnbyrdige og meningsfyldte. Følelsen af ensomhed er således ofte til stede, selvom de unge er sammen med andre unge.

VIVE anbefaler, at man arbejder på at forebygge og mildne de unges oplevelser af ensomhed. Det er afgørende at sikre fokus på de unges relationer, fællesskaber og kulturelt forankrede forestillinger om ungdommen.  

Forebyggende og afhjælpende indsatser kan med fordel have et større fokus på, hvordan oplevelser af ensomhed kan ændre sig over tid og komme til udtryk på forskellige måder i de forskellige situationer, som de unges færdes i. 

Metode

Undersøgelsen bygger på tre forskellige studier:

  • Et forløbsstudie på i alt 45 kvalitative interviews med 15 unge, da de var henholdsvis 17, 20, 22 år. De unge er udvalgt, da de som 15-årige tilkendegav, at de ofte eller meget ofte følte sig ensomme. Studiet giver indsigt i de 15 unges livsfortælling om, hvordan ensomhed udvikler sig gennem ungdomslivet.
  • Et tværsnitsstudie baseret på fire fokusgruppeinterviews med i alt 12 unge mellem 15-24 år, som er tilknyttet frivillige tilbud rettet mod at afhjælpe ensomhed hos unge. Interviewene blev gennemført i foråret 2023. Studiet viser, hvordan unge, der aktuelt oplever ensomhed, beskriver og forholder sig til ensomhed.

  • Et mindre studie baseret på interviews med tre praktikere fra frivillige tilbud, der jævnligt møder de unge. Studiet ser på gode erfaringer med at afhjælpe ensomhed i udvalgte væresteder for unge, der aktuelt oplever ensomhed.
Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Nichlas Permin Berger
  • Agnete Nygård Jensen
  • Stefan Bastholm Andrade
  • Jeanette Østergaard
  • Thit Morville
Årstal
2023
Udgiver
VIVE
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Bestil

Se også

Trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner 2023

VIVE 2023

Unges veje ud af ensomhed. Evaluering af Ventilen Danmarks projekt Netværk - Sådan!

Socilat Udviklingscenter SUS 2013

Fællesskaber i ungdomslivet - når de gør godt, og når de gør ondt

Aalborg Universitetsforlag 2023
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank