Egmont Rapporten 2020 - Ungdom på pause

Hvordan har coronakrisen påvirket unges læring og trivsel? Få svarene i denne rapport, der dykker ned i den store livsomvæltning, coronakrisen har medført, og nogle af de ting vi kan lære af den.

Indhold

I denne rapport giver Egmont Fonden blandt andet en stemme til de unge i 8. klasse, som står på tærsklen til at skulle tage folkeskolens afgangsprøve næste sommer, og dermed også står overfor en vigtig overgang mellem at være barn og ung. Derudover indeholder rapporten fire forskellige forskerholds bud på, hvordan ungdommen hidtil har håndteret coronakrisen. Formålet er at få indsigt i, hvordan vi bedre kan forstå og støtte de unge i den krise, som de og alle vi andre skal lære at leve med i lang tid fremover.

Udgivelsen viser, at nogle unge fik det bedre, fordi nedlukningen gav dem et frirum fra skolens eller kammeraternes krav. Andre havde lettere ved at koncentrere sig, og mange trivedes med at lære i eget tempo. For en del unge har coronakrisen dog også været udfordrende. Mange fortæller, at det var svært at strukturere hverdagen og tage ansvar for egen læring. Hver sjette tvivler på, om de har lært nok til at kunne følge med i 9. klasse, som de netop er startet i. Det gælder særligt unge, der inden nedlukningen var udfordret fagligt, havde lav skoleglæde eller kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Én af de udfordringer, de unge fremhæver, er savnet af venner. Det er ikke bare et socialt tab, men påvirker for mange også lysten til at lære.

Der er altså ikke tale om én samlet reaktion på krisen – den har medført både godt og skidt. De fleste unge har klaret sig, og nogle har endda fået det bedre. Men der er også et stort mindretal, der har overvejende negative erfaringer med krisen. Ungdomsforskerne Noemi Katznelson og Niels Ulrik Sørensen vurderer i rapporten, at coronatiden formentlig har forstærket den eksisterende polarisering og ulighed blandt unge og dermed gjort de udsatte unge mere udsatte. Men de peger også på, at det ikke automatisk er alle med en bestemt social baggrund eller psykisk sårbarhed, som er udsatte under sådan en krise.

Konklusion

Efter at have lyttet til de unges egne erfaringer og forskernes fortolkning af krisens betydning for ungdomslivet peger Egmont Fonden på fire punkter, vi som samfund skal være særligt opmærksomme på i den kommende tid:

Krisen er for mange unge et ”tipping point”: Nogle unge klarer krisen godt, men andre gør ikke. Der er ikke et entydigt billede af, hvem der påvirkes positivt eller negativt. Derfor skal både forældre og fagprofessionelle være opmærksomme på hver enkelt unges reaktion og støtte og hjælpe efter behov. Særligt skal vi være opmærksomme på de unge, der i forvejen er udsatte.
Læring og trivsel skal gå hånd i hånd: Digital undervisning og virtuel kontakt kan ikke stå alene. I en krisesituation er der også brug for at styrke og understøtte unges muligheder for at føle sig som en del af et levende, socialt fællesskab. Alt må ikke gå op i håndsprit og læreplaner. Desuden skal man i perioder med fjernundervisning som skoleleder og lærer være ekstra opmærksom på, om nogen bliver hægtet af fællesskabet, og sikre at de kommer med igen.
Vi skal inddrage de unge: Alle unge fortjener at komme godt igennem krisen. Derfor er det afgørende, at vi forstår og inddrager de unge, så vi sikrer, at deres motivation, læringsudbytte og udvikling ikke går i stå, hvis krisen igen skulle sætte deres ungdomsliv på pause. Unge skal ikke kun inddrages, når vi evaluerer kriseindsatsen, men også når der skal udarbejdes beredskabsplaner for den fortsatte krise.
Vi bør anerkende de unges situation: Vi bør forstå og anerkende, hvilken situation de unge står i. I stedet for at udskamme de unge bør vi som samfund leve os ind i de afsavn, de lider under coronakrisen. Ikke for at synes, at det er synd for dem – men for at hjælpe dem til selvstændighed, fællesskab og faglig udvikling inden for de rammer, som krisen giver.

Metode

Rapporten består af resultater fra fem forskellige undersøgelser, hvoraf flere af dem fortsat er igangværende. Undersøgelserne indbefatter både kvalitativ og kvantitativ dataindsamling i form af blandt andet surveys, interviews og litteraturgennemgange.

Et af bidragene er Egmont Fondens egen undersøgelse, hvor 502 unge i 8. klasse og deres forældre har besvaret et spørgeskema, og 20 unge har medvirket i kvalitative telefoninterviews, der samlet set giver indblik i de unges oplevelser og perspektiver på tiden før, under og efter forårets nedlukning af samfundet.