Det sociale landkort - En kortlægning af aktører og indsatser for udsatte børn og unge i Grønland

Socialt Udviklingscenter SUS har gennemført en kortlægning med det formål at skabe overblik over aktører og indsatser for udsatte børn og unge i Grønland

Indhold

Mange forskellige aktører arbejder med indsatser for udsatte børn og unge i Grønland, men der mangler overblik over, hvem aktørerne er, hvor de arbejder, og hvilke indsatser de mere specifikt arbejder med. Socialt Udviklingscenter SUS har på foranledning af Mary Fonden gennemført denne kortlægning, som skal medvirke til at skabe et bedre overblik over feltet.

Konklusion

Kortlægningen viser, at der de seneste 5 år er igangsat 60 sociale indsatser af de 17 civilsamfundsorganisationer, der indgår i undersøgelsen. 40 procent af indsatserne har børn og unge som primær målgruppe, mens 60 procent har personer rundt om børn og unge som primær målgruppe. Personer rundt om børn og unge kan være primære omsorgspersoner som forældre, plejeforældre eller værger, det kan være fagpersoner (faglærte/ufaglærte) i institutioner, klubber, sundhedsplejen mv. samt frivillige.

18 af de 60 indsatser har faglig kompetenceudvikling af fagpersoner, plejeforældre eller frivillige som primær projektaktivitet. 17 ud af de 60 indsatser har videngenerering og fortalervirksomhed som primær projektaktivitet. Mens 15 ud af 60 indsatser
har personlig støtte og kompetenceudvikling til forældre, børn og unge som primær projektaktivitet. Geografisk finder 23 indsatser sted i Nuuk, mens de øvrige store byer i Grønland også har mange indsatser. Maniitsoq og Tasiilaq er på trods af et lidt mindre indbyggertal også repræsenteret blandt de byer, hvor der igangsættes mange indsatser.

Metode

Kortlægningen er gennemført fra juli til oktober 2019. Den bygger på i alt 35 interview med 41 repræsentanter fra civilsamfundsorganisationer og -foreninger, kommuner, styrelser og departementer samt fonde, der alle arbejder med sociale indsatser, der direkte eller indirekte er målrettet børn og unge i Grønland.
Kortlægningen baserer sig på interview med 17 civilsamfundsorganisationer og -foreninger placeret i Grønland, Danmark eller begge steder, seks fonde, to grønlandske kommuner samt fire styrelser og departementer i Grønland.