Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Det kan hurtigt blive for sent – Akut hjælp til udsatte børn

Et pionerprojekt indenfor kvalitetsudvikling i den forebyggende indsats for udsatte børn i Svendborg Kommune.

Indhold

Projektet har haft til formål at udvikle, afprøve, beskrive og forankre metoder til en koordineret ressourceorienteret forebyggende indsats i forhold til udsatte børn i to lokalområder i Svendborg Kommune med i alt 11 børnehuse. Projektet er gennemført i samarbejde med University College Lillebælt.

Grundtanken i dette udviklingsprojekt har været at udvikle kvalitet og fleksibilitet i den forebyggende indsats, både som et organisatorisk beredskab og i velbeskrevne dokumenterede metoder. Det nytænkende i dette projekt har været tidlig indsats på baggrund af et fælles pædagogisk grundsyn. Projektet har ligeledes haft en intention at udvikle en særlig indsats, der hurtigere og mindre indgribende end det kommunale tilbud om specialpædagogisk støtte kunne bidrage til at afhjælpe børns vanskeligheder i børnehusene. Samtidig har projektet skulle bidrage til at støtte udvikling af en generel forebyggende og inkluderende pædagogisk indsats. Rapporten repræsenterer ikke en evaluering af projektet, men er en fremstilling af projektets erfaringer set ud fra projektets forskellige aktørers perspektiver. Rapportens sigte er at formidle de særlige erfaringer og dilemmaer, der er knyttet til udvikling af en ny pædagogisk praksis.

Konklusion

Dette projekt har været understøttet af en ministeriel bevilling, der har finansieret ansættelser af fire flyvere, uddannelsesforløb for flyvere og ressourcepædagoger, seminarer, miniprojekter og udviklingsforløb med ekstern konsulentbistand, som alt sammen har bidraget til projektets udvikling i de to spor.

Projektet har bidraget til at udvikle en særlig indsatsform, der stadig er i bevægelse. Det er en udfordring at videreføre dokumentationen omkring indsatsen for fortsat at udvikle og evaluere. Projektet har tilsvarende bidraget væsentligt til at udvikle den faglige refleksionskultur i børnehusene, således at man er mere åben for at se på hinandens praksis. Det er en udfordring, hvordan man kan fortsætte dette uden midler til eksterne konsulenter, der har virket som en støtte og en faglig forstyrrelse udefra den. Det er også en udfordring at fastholde en undersøgende tilgang for at kvalificere denne indsats – således at man ikke hviler på sine laurbær, og tror, at man har fundet de vises sten.

Metode

Der er inddraget konsulenthjælp og diplomundervisere fra University College Lillebælt. Der er ligeledes afholdt en række seminarer igennem hele projektforløbet. Ydermere er der i 2008 og 2009 afholdt en midtvejskonference og en formidlingskonference.

I børnehusene er der sideløbende kørt miniprojekter. Miniprojekterne i de enkelte børnehuse blev løbende dokumenteret og evalueret med SMTTE – modellen som projektstyringsredskab.

Dokumentation og udviklingsarbejde
Forfatter
  • Søren Kai Christensen
Årstal
2010
Udgiver
Svendborg Kommune, University College Lillebælt
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Dokumentation og udviklingsarbejde;

Det kan hurtigt blive for sent – Akut hjælp til udsatte børn

Svendborg Kommune, University College Lillebælt 2010
Undersøgelser og evalueringer;

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde - Evaluering af Brobygning til uddannelse

CeFU - Center for Ungdomsforskning, 173 sider 2016
Undersøgelser og evalueringer;

Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet?

Kraks Fond Byforskning, 22 sider 2016
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank