Børns udvikling i døgnfamiliebehandling på Familiecenter Dyreby

Om døgnbehandling af familier med misbrugsproblematikker

Indhold

Dette projekt undersøger, hvordan børn i familier med misbrugsproblematikker udvikler sig i et langvarigt (2-årigt) døgnfamiliebehandlingsforløb på Familiecenter Dyreby.

Formålet med projektet har været via interviews, testning, observationer og statusrapporter at vurdere, om familiebehandlingen på familiecenteret har en positiv effekt på børnenes udvikling. Man har blandt andet fokuseret på, hvordan børnene udvikler sig følelsesmæssigt, kognitivt og socialt.

Da de fleste af børnene, der er fokus på i projektet, er så små, at deres udvikling ikke kan forstås uden at belyse forældre/børn-relationerne grundigt, er der også meget fokus på disse relationers udvikling i projektet. Individuelle forhold hos forældrene er desuden blevet belyst, dog i mere begrænset omfang.

På Familiecenter Dyreby arbejdes der med familieterapi, holdningsterapi, tilknytningsterapi, individuel terapi og gruppeterapi, både for børnene og forældrene. For de voksne er der derudover forældreundervisning og misbrugsterapi.

Konklusion

Det konkluderes, at de fleste børn i behandlingen udvikler sig markant i en positiv retning. Hvor der ved begyndelsestidspunktet var flest truede børn og færrest sarte børn (vurderet efter børnelinealen), ses ved sluttidspunktet det “omvendte” billede. Projektet viser, at de børn, der udvikler sig mest i en positiv retning, er de børn, der får en styrket (mindre forstyrret) relation til deres forældre i løbet af behandlingen.

Alle børnene er ved projektets sluttidspunkt fortsat følsomme og sårbare børn, og ingen har en fuldstændig optimal udvikling. De sarte børn er dog tæt på udviklingsmæssigt at ligne andre børn, der trives på de fleste områder.

Alle børnene har brug for speciel opmærksomhed og omsorg især fra deres forældre. Forældrene kan som regel ikke efter behandlingen fuldstændig klare det hele selv. Mange forældre kan klare meget mere selv, end de kunne, da de sammen med deres børn blev indskrevet, men de fleste har stadig, som børnene har det, brug for at blive støttet fra omgivelserne, specielt i kritiske perioder.

Metode

17 familier bestående af 20 børn og deres 23 forældre blev fulgt over en periode på 1½ år. Alle familier var ved projektstart i et døgnfamiliebehandlingsforløb på Familiecenter Dyreby.

De kvalitative data består af semistrukturerede interviews med alle de forældre, der er med i projektet, samt af disse forældres og deres børns statusrapporter. For de syv familier (med i alt syv børn), som blev fulgt tættest, blev også personale på og udenfor Familiecenter Dyreby (der i det daglige har kendskab til børnene) interviewet. I hver af de syv tæt fulgte familier er der desuden foretaget et baggrundsinterview om familiens historie, før familien kom på Familiecenter Dyreby.

De kvantitative data består af to forskellige slags skriftlige interviewskemaer (“EuropASI” og “Struktureret personlighedsfortælling”), som er givet til alle forældre ved projektets begyndelses- og sluttidspunkt. Desuden har forældrene skriftligt besvaret demografiske spørgsmål.

Børnene i de syv tæt fulgte familier er endvidere blevet testet med Griffith-testen og deres udvikling er desuden blevet vurderet efter ”Børnelinealen”, som den er udformet af Tine Egelund og Lis Hillgaard.