Indhold

Denne rapport indeholder Ankestyrelsens undersøgelse af i alt 282 sager om børn og unge, der mistænkes for at have begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet. Ifølge servicelovens § 65 a skal politiet hvert år skriftligt orientere Ankestyrelsen om i alt 300 repræsentativt udvalgte underretninger til kommunerne vedrørende børn og unge, der mistænkes for at have begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet. Det er disse underretninger, som danner grundlag for denne undersøgelse.

Konklusion

Denne undersøgelse viser, ligesom sidste års undersøgelse, at der er visse fælles karakteristika ved flere af de børn og unge, som mistænkes for at have begået kriminalitet. ”Den typiske unge kriminelle” er således fortsat karakteriseret ved at være en dreng på 16 eller 17 år, hvor kommunen ofte har kendskab til den unge i forvejen enten på grund af tidligere kriminalitet, tidligere underretninger eller andre sociale problemer. Den unge har desuden skoleproblemer, herunder uregelmæssig skolegang, og ofte misbrugsproblemer. Derudover har kommunen også ofte et kendskab til den unges familie.

Undersøgelsen viser endvidere, at kriminaliteten, som børnene eller de unge er mistænkt for at have begået, spænder fra mindre alvorlige forhold som for eksempel butikstyveri til meget alvorlig kriminalitet som for eksempel røveri. Den kriminalitet, som med sikkerhed kan kategoriseres som ”voldskriminalitet og anden alvorlig kriminalitet” udgør 39 % af sagerne.

Samlet set vurderer Ankestyrelsen, at lovgivningen på området er fyldestgørende overholdt i 57 % af sagerne, hvilket er en lille stigning i forhold til sidste undersøgelse. 43 % af sagerne er dermed ikke behandlet i overensstemmelse med reglerne.

De hyppigste årsager til, at afgørelserne vurderes ikke at være i overensstemmelse med lovgivningen, er stort set identiske med årsagerne fra sidste års undersøgelse, og er således:

• at reglerne om udarbejdelse af en foreløbig handleplan ikke er overholdt, herunder at 7-dages fristen ikke er overholdt
• at reglerne om udarbejdelse af en kriminalitetshandleplan ikke er overholdt
• at kommunen burde have iværksat foranstaltninger tidligere
• at kommunen burde have reageret på tidligere underretninger

Metode

Vurderingen består i to dele og bygger på de dokumenterede oplysninger i sagerne. Ankestyrelsen har således i den konkrete sag først vurderet, om kommunen allerede på tidspunktet for behandlingen af sagen gør tilstrækkeligt for barnet eller den unge. Dernæst har Ankestyrelsen vurderet, om kommunen har sat hurtigt, konsekvent og tilstrækkeligt ind, når barnet eller den unge er mistænkt for at have begået kriminalitet. Den sidste del af vurderingen er blandt andet foregået ved registrering af forskellige faktuelle oplysninger i sagen samt vurdering af, hvorvidt de særlige lovregler, der omhandler børn og unge, der mistænkes for kriminalitet, er overholdt. Der har ved registreringen af sagerne været fokus på kriminalitetens art, oplysninger om barnet eller den unge og dennes familie, herunder kommunens tidligere kendskab til familien, samt reglerne om foreløbige handleplaner og kriminalitetshandleplaner.