Evaluering af AKT-projektet i Furesø Kommune - Reorganisering og opkvalificering af den tværfaglige indsats i forhold til udsatte og sårbare børn og deres familiers møde med folkeskolen

Efter en periode med en stigende efterspørgsel på hjælp til mødet mellem folkeskolen og udsatte børn og deres familie i Furesøkommune, søsattes dette fireårige AKT-projekt for flere udsatte børn skulle kunne rummes i den normale folkeskole.

Indhold

Furesø Kommune (dengang Farum Kommune) fik i 2005 bevilget midler til et udviklingsprojekt, der sigtede mod en opkvalificering af folkeskolernes møde med eleverne og deres forældre. Baggrunden for projektet var en stigning i antallet af børn, der havde vanskeligheder i mødet med folkeskolen. En stigning, der blandt andet gav sig til udtryk i en større efterspørgsel efter PPR, Familieafdeling og Familiehuset til trods for en parallel stigning i forebyggende tiltag i forhold til spædbørns- og småbørnsfamilier. Det var projektets bærende idé, at en del af de børn, der henvises til Familiehusets skole, formentlig kunne være blevet i normalsystemet, hvis de involverede lærere og pædagoger havde fået hjælp og støtte til en tidlig indsats. Til projektet har der været tilknyttet to lærere fra hver af den tidligere Farum Kommunens folkeskoler.

Med projektmidler fra Socialministeriet blev et fireårigt AKT-projekt (AKT = Adfærd, Kontakt og Trivsel) i Farum Kommune søsat i starten af skoleåret 2005-2006 og løb frem til 2009. Målgruppen var normaltbegavede skolebørn, der var truet i forhold til udskillelse fra normalområdet, samt deres familier, skoler og fritidstilbud.

Teori og Metodecentret blev af kommunen bedt om at evaluere projektet. Evalueringen har haft til hensigt at belyse, hvordan AKT-projektet er blevet modtaget blandt de professionelle i skolerne, herunder hvorvidt de har oplevet, at projektet reelt har givet dem en støtte i forhold til at arbejde med problemsituationer i skolernes hverdag. For det andet har evalueringen forholdt sig til, hvorvidt der er sket en udvikling i de medvirkende skolers rummelighed.

Konklusion

Af den kvalitative analyse fremgår det, hvorledes både ledere, lærere og AKT-lærere mener, at AKT-arbejdet er en hjælp i forbindelse med, at folkeskolen skal rumme flere børn med problemer.

De involverede parter angiver, som de primære årsager til AKT-projektets succes, at AKT-lærerne er en del af skoleverdenen. AKT-lærerne kender de problemer, som de 'almindelige' lærere giver udtryk for, hvilket giver en tryghed og troværdig. Det, at hjælpen kommer fra en anden lærer, vægtes således højt.

En anden årsag til, at AKT-projektet anses som en succes, er, at AKT-lærerne har deres daglige gang på skolen, hvormed de er let tilgængelige, når der er behov for deres hjælp. På baggrund af den kvantitative analyse kan det konkluderes, at 80 % af lærerne er meget eller overvejende positive over for AKT-projektet.

Det er ikke muligt, på baggrund af den kvantitative analyse, at spore en ændring i lærernes holdninger til AKT, hvilket dog er tilfældet i forhold til andelen af lærere, der oplever at få hjælp og støtte fra AKT-lærere.

Hvor det ikke, på baggrund af det statistiske materiale, er muligt at se tendenser til en øget rummelighed i folkeskolerne, sandsynliggør den kvalitative del af undersøgelsen en øget rummelighed på skolerne, da AKT ifølge lærerne har medvirket til at løse flere problemer, der hænger sammen med den enkelte klasse eller skoles evne til at være rummelig.

Metode

Evalueringen har benyttet sig af såvel kvalitative som kvantitative metoder og består af følgende to elementer:

1. Enkelt- og fokusgruppeinterview med AKT-lærere, almindelige lærere og skoleledere
2. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne på de medvirkende skoler