Afrapportering af inklusionseftersynet: et overblik over den samlede afrapportering

Inklusionsmålet handler om, at alle elever skal have mulighed for at være en del af folkeskolens sociale og faglige fællesskab. Men hvad er hovedproblemerne i omstillingen til inklusion af elever i den almindelige undervisning og hvordan kan inklusion implementeres i praksis? Det kan du læse mere om i denne publikation.

Indhold

Afrapporteringen er udarbejdet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling på baggrund af, at der i 2012 blev gennemført en lovændring, der satte skub i en udvikling, hvor elever fra specialtilbud i specialklasser og -skoler, blev overført til almenundervisningen i folkeskolen, samtidig med at færre elever blev visiteret til specialtilbud. Elever, der ikke har fået den nødvendige støtte har præget mediebilledet og påvirket den generelle forståelse af omstillingen til øget inklusion. Samtidig oplever mange lærere, pædagoger og forældre at inklusion er en udfordring.

Derfor ønskede regeringen i 2015 et eftersyn af inklusion i folkeskolen, hvorefter der blev nedsat en ekspertgruppe bestående af en række praktikere. Afrapporteringen afdækker proportioner i omstillingen til inklusion, identificerer hovedproblemer og kommer med anbefalinger til den praktiske implementering.

Rapporten er inddelt i tre overordnede dele herunder indledning, resume samt udfordringer og anbefalinger. Udfordringer og anbefalinger til bl.a. skoleledere, pædagoger og kommunalbestyrelser udfoldes og begrundes i otte underafsnit. Her sættes fokus på:

1. Et bedre sprog og begrebsbrug – væk fra inklusion til inkluderende læringsmiljøer. Afsnittet vurderer, at et styrket læringsmiljø er en gevinst for alle elever og især for elever med særlige behov.
2. Større fokus på faglig progression og trivsel hos den enkelte elev – og en større sikkerhed for, at elever med behov får den støtte, de har brug for.
3. Fokus på læring og trivsel suppleres med et øget fokus på elevernes sociale og personlige kompetencer. Samtidigt skal elevperspektivet være omdrejningspunktet.
4. Bedre prioritering af indsatser og ressourcer på alle niveauer herunder en anbefaling om, at der er elever, som har behov for et særligt tilpasset undervisningsmiljø eller en specialpædagogisk indsats.
5. Fokus på en tidlig indsats både i forhold til opsporing, forebyggelse og foregribende indsatser i forhold til elever med særlige behov eller elever, der på anden vis kan komme i vanskeligheder.
6. En bedre adgang til viden og hjælp, som skal skabe systematik på tværs af niveauer, teamsamarbejde og tværfagligt samarbejde.
7. Styrket praksisnær kompetenceudvikling, sparring og rådgivning af medarbejdere.
8. Styrket forældreinddragelse og –ansvar.

Metode

Afrapporteringen er baseret på interviews og skriftligt materiale, samt på besøg i kommuner og på skoler rundt om i landet.