7 års børneliv - Velfærd, sundhed og trivsel blandt børn født i 1995

Denne rapport handler om børns opvækstvilkår og udvikling, hvor børnene er syv år gamle. Rapporten har særligt fokus på socialt belastede familier, børnenes psykiske udvikling og børnenes problemer ved skolestart.

Indhold

Denne rapport er baseret på tredje dataindsamling i Socialforskningsinstituttets børneforløbsundersøgelse, som følger den samme gruppe af børn. Undersøgelsens formål er at beskrive børnenes livsvilkår og udvikling, hvor børnene er syv år. Der er tidligere lavet to dataindsamlinger, hvor børnene var henholdsvis et og tre år. Denne undersøgelse er indgået i et forskningssamarbejde om social arv, hvilket betyder, at der med henblik på at belyse forhold i forbindelse med social arv er særligt fokus på socialt belastede familier, børnenes psykiske udvikling og på børnenes problemer ved skolestart i undersøgelsen.

Rapporten er opbygget således:

Rapporten indledes med en præsentation af undersøgelsen og dens hovedresultater.
Første kapitel beskriver undersøgelsens formål, metode og teoretiske ramme.
Andet kapitel har fokus på familiernes sociale ressourcer og dermed børnenes levekår. I kapitlet beskrives familiernes socioøkonomiske ressourcer, deres familiemønste og sociale netværk. Desuden ses der nærmere på harmonien i familien i forhold til, hvor ofte forældrene skændes/ikke skændes.
Tredje kapitel har fokus på børnenes udvikling i en bred udviklingspsykologisk forståelse. Kapitlet beskriver blandt andet henholdsvis drengenes og pigernes udvikling samt hvor mange piger og drenge, der i særlig grad ser ud til at have haft en dårlig udvikling og derfor risikerer at få vanskeligheder senere hen.
Fjerde kapitel handler om børnenes skolestart. Kapitlet beskriver barnets og moderens tilfredshed med skolestarten, den faglige skolestart, forhold om den sproglige udvikling samt eventuelle særlige problemer ved skolestart. Rapporten ser desuden nærmere på problemerne i relation til familiens sociale ressourcer.
Femte kapitel handler om barnets fritid. Kapitlet ser blandt andet på barnets fritidsinteresser i og uden for hjemmet, barnets fritidsaktiviteter sammen med forældrene samt andre oplysninger om, hvordan barnet passes udenfor skoletiden.
Sjette kapitel har fokus på de familier, som har været i kontakt med socialforvaltningen på grund af problemer relateret til barnet. Kapitlet ser nærmere på, hvilke årsager der har været til kontakten, hvor længe kontakten har varet og hvilke familier, der har kontakt med socialforvaltningen. Kapitlet ser desuden nærmere på familiernes sociale ressourcer i relation til, om de har haft kontakt til socialforvaltningen.
Syvende og sidste kapitel indeholder en sammenfatning af rapportens resultater og perspektiver.

Konklusion

80 % af undersøgelsens familier betegnes som ressourcestærke, 13 % af familierne betegnes som delvist ressourcesvage, mens 7 % af familierne betegnes som ressourcesvage.
Det store flertal af børnene har det godt. Familierne har overordnet set de nødvendige ressourcer, børnene trives, har venner, udvikler sig som de skal, klarer sig i skolen, har fritidsinteresser og en god kontakt med deres mor. Der kan være vanskeligheder, men forældrene kan håndtere dem på en god måde. Børn fra ressourcestærke familier har, i forhold til hvad undersøgelsen kan måle, et godt liv.
Børn fra delvist ressourcesvage familier og børn fra ressourcesvage familier har flere problemer end det store flertal. Der er desuden færre ressourcer i familierne til at løse problemerne. Det karakteristiske for disse familier er, at både forældre og børn har problemer på samme tid og problemer, der varer længere. Undersøgelsen har påvist en hyppighed af kammeratproblemer, udviklingsproblemer og skolestartsproblemer hos børn fra delvist ressourcesvage familier og ressourcesvage familier. Denne gruppe af børn har brug for en særlig indsats for at komme godt igennem barndommen. Det tyder på, at flertallet af børn, der har brug for en særlig indsats, kun sjældent får særlig hjælp.

Metode

Undersøgelsens datagrundlag er baseret på interviews af forældrene til børnene samt spørgeskemabesvarelser.