3-5 år efter ophold i Mælkebøtten - En opfølgning af 26 børn og unge

I denne rapport kan du læse om, hvordan det er gået 26 udsatte grønlandske børn og unge, 3-5 år efter de er flyttet fra Mælkebøtten. Børnene bor på Mælkebøtten på grund af vanskeligheder i hjemmet, mens kommunen, i samarbejde med Mælkebøtten og barnets netværk, undersøger, hvad der videre skal ske for børnene.

Indhold

Rapporten er SFI’s anden rapport om udsatte grønlandske børn, der er flyttet ind i Børne- og Ungehuset Mælkebøttens døgnafdeling i Nuuk. Børnene bor i Mælkebøttens døgnafdeling på grund af vanskeligheder i hjemmet, mens Velfærdsforvaltningen i Sermersooq Kommune, i samarbejde med Mælkebøtten og barnets netværk, undersøger, hvad der skal ske for børnene.

Den første rapport ”Børn i Mælkebøtten” handlede om, hvordan børnene har det, når de flytter ind, hvordan de har det, mens de bor i Mælkebøtten og hvad Mælkebøtten arbejder på at lære børnene. Desuden fulgte undersøgelsen børnene ved udflytningen fra Mælkebøtten samt et år efter udflytningen.

I denne rapport følges de samme 26 børn og unge, der er flyttet fra Mælkebøtten indenfor de seneste 3-5 år. Formålet med undersøgelsen er at undersøge, hvordan børnenes liv er 3-5 år efter fraflytningen.

Undersøgelsen belyser fire temaer:

Bopæl, skolegang og uddannelse
Brug af alkohol og hash
Børnenes udsagn om livssituation og trivsel
Forældres og omsorgspersoners vurdering af livssituation og trivsel

Konklusion

I 2013 var konklusionen, at børnene fik et positivt løft, mens de boede på Mælkebøtten, samtidig med at de stadig havde et svært liv. Børnene fortalte, at de var glade for at bo på Mælkebøtten og at det betød noget for dem, at de voksne var engagerede og havde tid til at tale. De mere objektive mål viste ikke markante forbedringer. Børnene havde stadig færre ressourcer sammenlignet med andre børn i Grønland. Børnene havde særligt vanskeligheder i deres sociale kontakter, hvor de ofte oplevede konflikter, som de havde vanskeligt ved at løse. 3-5 år efter fraflytningen er situationen på mange måder uændret.

Børnene husker fortsat deres ophold på Mælkebøtten som positivt, men har stadig færre ressourcer og flere vanskeligheder end deres jævnaldrende.
De børn, der har det bedst, er børn der kommer fra almindeligt velfungerende familier, hvor de boede alene med deres mor. Disse (tre) børn flyttede ind på Mælkebøtten på grund af alvorlig sygdom hos moren og manglende pasningsmuligheder. Efter fraflytning bor disse børn igen hos deres mor.
Børn, der flyttede direkte på børnehjem, da de flyttede fra Mælkebøtten, fremfor at flytte til familiepleje eller til andre familiemedlemmer, har det generelt bedre end de øvrige børn, selvom de fortsat har vanskeligheder.
Forældre og omsorgspersoner oplyser, at de fleste af de 26 børn og unge klarer sig rimeligt godt i skolen, og at de lærer mere end før de flyttede ind på Mælkebøtten.
I alt har ni unge afsluttet folkeskolen. Ud af de ni unge har to et job, to er i gang med uddannelse, mens fem hverken er i gang med uddannelse, er i job eller søger job.
Halvdelen af de 26 børn har drukket alkohol og en tredjedel har røget hash. Fem ud af ni unge, der ikke længere går i skole, ryger hash dagligt.
En mindre gruppe af børnene har lav selvtillid, og en lidt større gruppe har en negativ selvopfattelse og lav tilfredshed med livet.
For de 14 børn, der bor hos andre voksne end deres forældre eller på institutioner, svarer omsorgspersonerne, at de kender barnet godt, og tager vare på barnet, når barnet er ked af det. De oplyser også, at de kun har beskedent kendskab til børnenes fortid og at barnet i høj grad lever sit eget liv.
Den generelle tendens er, at de yngste børn har det bedste liv, mens de ældre børn/unge har flere vanskeligheder. Dette kan være udtryk for, at de unge mangler ressourcer, som man har brug for, når man bliver ældre.

Metode

Undersøgelsen er baseret på individuelle interviews med alle børn over seks år, og børnenes nærmeste omsorgspersoner for alle børn, der ikke er fyldt 18 år.