Tilbud til unge med psykosociale problemer

Denne rapport søger at skabe et overblik over den store variation af tilbud til unge med psykosociale problemer.

Indhold

Denne undersøgelse er en del af et større formidlingsprojekt, som Socialministeriet i 2005 bevilligerede penge til. Projektet havde til formål at øge adgangen til overblik og information om igangværende offentlige og private tilbud til unge mellem 13 og 25 år med sindslidelser og psykosociale problemer. Endvidere var projektets formål at bygge bro mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats over for disse unge. Denne rapport søger således at skaffe sig et overblik over antallet af tilbud på landsplan inden for indsatsområdet samt at beskrive og kategorisere disse tilbud. Denne kortlægning skal i sidste ende skabe grundlaget for en etablering af en hjemmeside, hvor unge, deres pårørende og professionelle kan hente information om tilbud til unge i målgruppen, da mange i dag oplever at søge i blinde.

Rapporten undersøger de forskellige tilbuds organisatoriske tilhørsforhold, størrelse (opgøres efter, hvor mange unge med psykosociale problemer der opholder sig på/har kontakt til stedet) samt beliggenhed. Rapporten kigger yderligere på, hvem der arbejdes med på de forskellige tilbud, hvordan tilbuddene er organiseret, personalesammensætningen samt hvilke behandlingsformer, der benyttes. Afslutningsvis belyser undersøgelsen de afgrænsninger og regler, som tilbuddene giver som begrundelse for at afslutte de unges behandling.

Konklusion

Kortlægningen i rapporten viser, at mængden af tilbud har været overraskende stort. Der er således 1.515 tilbud, der angiver, at de arbejder med unge med psykosociale problemer eller sindslidelser. Eksempelvis opholdssteder, botilbud, støtte- og kontaktperson-ordninger samt rådgivninger. På trods af, at tilbuddene er forskellige, giver omfanget i sig selv et fingerpeg om de vanskeligheder, som unge bærer med sig, og at det er en udfordring for unge og medarbejdere at koordinere og samordne de mange tilbud. 

Samlet set har kortlægningen derfor tydeliggjort behovet for fortsat at arbejde med at bygge bro mellem tilbud og sektorer. Kortlægningen viser tillige, at tilbuddene fordeler sig i tre næsten lige store dele på amtslige, private og kommunale organisationer. Undersøgelsen indikerer yderligere, at der er regionale forskellige i både omfang og indhold af tilbud, hvor Region Sjælland ser ud til at have flest tilbud pr. ung i regionen og Region Syddanmark færrest. 

Kortlægningen i rapporten viser endvidere blandt andet, at der er forskel på de tilbud, drenge og piger benytter. Drengene udgør 52 % af de yngre unge, og der benyttes primært opholdssteder som tilbud. Pigerne søger i stedet rådgivningstilbuddene og har i større grad kontakt med den specialiserede psykiatriske behandling sandsynligvis formidlet gennem den praktiserende læge. Kortlægningen viser ydermere, at der er mange unge, der i de sociale tilbud placeres sammen med voksne, og at der er flest pædagoger og social- og sundhedsuddannet personale ansat i tilbuddene. Endelig fremgår det klart, at anvendelsen af diagnoser er ret udbredt, og den sociale indsats er således i høj grad påvirket af medicinske begreber. Diagnoser spiller således en stor rolle i tilbuddene, og mange af de unge modtager medicinsk behandling.

Metode

Undersøgelsen er tilrettelagt i tre faser: oversigtsfasen, skemafasen og afrapporteringsfasen. I oversigtsfasen drejede det sig om at finde frem til, hvad tilbuddene hed, og på hvilken adresse man kunne kontakte dem. For at finde frem til oplysningerne, var det vigtigt at finde ud af, hvilken ’indgang’ der ville give flest mulige oplysninger fra starten. Skemafasen bestod i at udforme spørgeskemaer til de respektive tilbud og udsende og indsamle dem med henblik på at skabe et grundlag for den bearbejdning, som skulle foregå i afrappoteringsfasen.