Stille Piger – Silent Power

Fordybelse og flow gennem kunst

Indhold

’Stille’ piger er piger, som ikke giver meget lyd fra sig, som ikke gør sig bemærket, og som ikke har en tro på, at deres stemme er betydningsfuld.

De stille piger har de seneste år fået vanskeligere eksistensvilkår og tilsvarende mindre opmærksomhed, bl.a. overskygget af drenge- og indvandreproblematikker og kriminelle og voldelige piger.
Fælles for de stille piger er, at de har en skrøbelig identitet og et lavt selvværd. Mange gange kan de ikke udtrykke vrede og vender aggression og frustration indad.

Formålet med dette udviklingsprojekt har været at hjælpe stille piger med:
• At få kontakt til andre stille piger
• At blive bedre til at skabe kontakt og udtrykke sig
• At finde, stå ved og få udbygget deres stærke sider
• At øge deres selvtillid og selvværd på en sådan måde, at de bliver i stand til at vælge, i hvilke situationer de egentlig ønsker at agere anderledes, end de sædvanligvis gør

Konklusion

Projektet har haft stor succes med at skabe rum for healing, stabilisering, højnet selvværd, større selvtillid og glæde. I evalueringsrapporten konkluderes endvidere følgende:

• At alle pigerne kan ses som samspilsramte, og at det bærer frugt at sætte ind med nye former for samvær via æstetiske udtryk, musisk og kropslig kommunikation og ikke mindst: understøttende og ligeværdige omgangsformer
• At pigerne har opnået større bevidsthed om egne styrker, mere mod til at være og stå ved sig selv og er mindre fokuseret på og hæmmet af, hvad andre tænker.
• At pigerne på få minutter kan glide ind i en fordybelsestilstand; ’flow’, hvor de kan bortfiltrere alt uvedkommende støj, og at de som gruppe kan understøtte hinanden i ’et fællesflow’.

Det fremhæves desuden, at:

• Det har været positivt at blande piger med og uden psykiatrisk diagnose
• Det er vigtigt med en tværfaglig baggrundsgruppe og supervision, da det er et psykisk meget krævende arbejde for pædagog og terapeut

Metode

Pigerne blev visiteret eller kom fra de kommunale familiecentre, skoler, klubber, læger og velfungerende hjem mv. samt fra Ungdomshjemmet Holmstrupgård.

Projektets pædagogiske omdrejningspunkt tog afsæt i kunstterapi, gruppeterapi og ’socialpædagogisk flow’ og havde særligt fokus på pigernes relationskompetence.

Konkret vekslede forløbet mellem oplæg, gruppesamvær og gruppeprocesser, dialog, kreative, musiske, kunstterapeutiske og ’udafhusetrettede’ aktiviteter samt individuelle forløb.

Projektet er blevet evalueret af en ekstern evaluator i samarbejde med projektmedarbejderne med udgangspunkt i spørgeskemaer, interviews og observationer foretaget af begge parter.