Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Psykiatri

Kostens betydning i behandlingen af ADHD hos børn - en systematisk gennemgang af litteraturen

Forskere fra Københavns Universitet har sammen med eksperter fra børne- og ungdomspsykiatrien udarbejdet denne rapport, der gennemgår de studier, der indtil oktober 2011 er lavet om kostens betydning for børn med ADHD. Rapporten viser, at der ligger et potentiale i kostændringer for børn med ADHD, men at der stadig mangler essentiel viden på området.

Indhold

I denne rapport beskrives resultatet af en systematisk søgning, udvælgelse og gennemgang af videnskabelig litteratur, der beskæftiger sig med kost i behandlingen af børn med ADHD.

Kostændringer kan principielt ske på to måder: Enten ved at man undgår elementer i kosten, der forværrer ADHD-symptomerne, eller ved at indtage mere af kostelementer der forbedrer ADHD-symptomerne. På baggrund heraf er gennemgangen af litteraturen opdelt i to: En del beskæftiger sig med kost, der er mistænkt for at forværre ADHD-symptomerne, og en anden del beskæftiger sig med kost, der menes at kunne forbedre ADHD-symptomerne.

Studier vedrørende kostelementer, der muligvis kan forværre ADHD-symptomer, koncentrerer sig om farvestoffer, eliminationsdiæter, som kun tillader få fødevarer, samt sukker og kunstige sødemidler. Studier vedrørende elementer i kosten, der kan reducere ADHD-symptomer, har især haft fokus på essentielle fedtsyrer, udvalgte aminosyrer, mineraler og vitaminer.

Konklusion

Ud fra den tilgængelige videnskabelige litteratur er især eliminationsdiæter og tilskud med fiskeolie lovende muligheder for at reducere ADHD-symptomer hos børn via kosten. Da børn med ADHD ikke er ens, er det oplagt, at kostændring formentlig kun virker på en gruppe af børn med ADHD. Der er dog forskellige problemer forbundet med begge behandlinger, som gør, at de bør undersøges bedre, inden de kan anbefales som led i ADHD-behandlingen.

Problemet med eliminationsdiæt er først og fremmest, at det er meget indgribende i familiens og barnets hverdag. Der er ingen studier, som beskriver effekten af diæten over længere tid end få uger eller beskriver effekten af den færdige diæt, efter man har identificeret de fødevarer, som barnet reagerer på. Børn bør ikke sættes på eliminationsdiæt uden støtte fra professionelle med kendskab til ernæring og ADHD, da diæten potentielt kan være ernæringsmæssigt underlødig.

Fiskeolier er en behandling, som uden større besvær eller bivirkninger kan forsøges, og allerede bliver forsøgt, af børn med ADHD. Problemet omkring fiskeolier er, at de hidtil gennemførte studier ikke viser entydigt positiv effekt på børnenes ADHD-symptomer. Dette kan skyldes, at der i studierne er anvendt for små doser og for kort behandlingstid.

Metode

Der er i oktober 2011 foretaget en bred litteratursøgning på bl.a. PubMed og Web of Science. Ud fra søgningen er udvalgt studier, der beskriver resultatet af en ændring i kosten som behandling af børn med ADHD. Af et samlet søgeresultat på 593 artikler blev der identificeret 67 relevante artikler. 28 af disse artikler omhandlede kostelementer, der mistænkes for at forværre ADHD-symptomerne, mens de sidste 39 havde fokus på elementer i kosten, der menes at kunne forbedre symptomerne.

Forskning
Forfatter
  • Louise Beltoft Borup Andersen
  • Maren Johanne Heilskov Rytter
  • Tine Houmann
Årstal
2012
Udgiver
Københavns Universitet - Institut for Human Ernæring
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

Kostens betydning i behandlingen af ADHD hos børn - en systematisk gennemgang af litteraturen

Københavns Universitet - Institut for Human Ernæring 2012
Lærebøger og værktøjer;

ADHD-guide: ADHD-foreningens guide til livet med ADHD

ADHD-foreningen, 30 sider 2013
Lærebøger og værktøjer;

Kost og ADHD - en nemmere hverdag trin for trin

CET Forlag 2012
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank