Inklusionsindsatser i folkeskolen - Resultater fra to lodtrækningsforsøg

I denne rapport kan du tilegne dig viden om inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning i folkeskolen.

Indhold

Denne rapport beskriver projektet Inklusionspanelet, som blev igangsat af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i 2013, som et følgeforskningsprojekt. Projektet havde til formål at følge danske folkeskolers arbejde med inklusion. Inklusionspanelet er et projekt, som blev igangsat i forbindelse med den politiske ambition om øget inklusion, som indebærer, at flere elever med særlige behov inkluderes i den almindelige undervisning i folkeskolen. Denne omstilling til øget inklusion kræver, at skolens personale er udrustet med de nødvendige didaktiske og pædagogiske kompetencer til at håndtere elever med forskellige udfordringer og særlige behov.

Projektet følger i perioden 2014-2016 elever på 5. til 9. klassetrin, fordelt på mere end 400 folkeskoleklasser i hele Danmark. Målet med projektet er at sikre en omfattende viden om inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Dermed skal projektet levere viden om elevernes egne oplevelser af inklusion, både elever med og uden særlige behov.

Rapporten henvender sig til professionelle i folkeskolen, som arbejder med inklusion i Folkeskolen og til studerende på for eksempel lærer- eller pædagoguddannelsen med interesse for inklusion.  

Den nærværende rapport præsenterer en effektevaluering af to inklusionsindsatser, der afprøves i projekt Inklusionspanelet. Formålet med projektet har været at undersøge effekten af henholdsvis en lærerrettet indsats samt en elevrettet indsats gennem to lodtrækningsforsøg.

I det ene forsøg tilbydes et kursusforløb til lærerne, hvorigennem de opkvalificeres til at håndtere særlige behov eller svære læringssituationer hos elever. I det andet forsøg tilbydes lærerne et pædagogisk mestringsredskab til selvevaluering, møntet på eleverne. Redskabet er særligt målrettet udfordringer forbundet med ADHD eller lignende udfordringer. Det elevrettede forløb har til hensigt at gøre eleverne bedre i stand til at håndtere en skoledag med mange udfordringer samt følge deres egen udvikling.

I begge lodtrækningsforsøg modtager én gruppe af elever indsatsen, mens en kontrolgruppe af elever ikke modtager nogen indsats, hvorefter elevernes faglige og adfærdsmæssige udvikling sammenlignes.

I rapporten præsenteres resultaterne fra effektevalueringen af både den lærerrettede og den elevrettede indsats. Dertil præsenteres pointerne fra et supplerende kvalitativt interviewstudie blandt deltagende lærere og skoleledelsesrepræsentanter.

Rapporten er bygget op sådan, at der i kapitel 1 redegøres for en række forhold omkring undersøgelsen. Først beskrives den forskningsmæssige baggrund og politiske kontekst for projektet samt formålet med undersøgelsen. I kapitel 1 kan du yderligere læse om de indsatser, der afprøves samt dataindsamlingen og det forskningsmæssige design, der anvendes i effektevalueringen.

I kapitel 2 præsenteres de data, der anvendes i undersøgelsen, herunder særligt de udfaldsmål, som effekterne af indsatserne måles på. Derudover vurderes bortfaldet.

I kapitel 3 præsenteres undersøgelsens resultater. I dette kapitel udfoldes det, om den elevrettede indsats med mestringsredskabet og den lærerrettede indsats med et opkvalificeringskursus i inklusion gavner eleverne.

I kapitel 4 beskrives hovedpointerne fra en supplerende interviewundersøgelse blandt et mindre antal lærere og skoleledere på de skoler, som modtog opkvalificeringskurset.

Kapitel 5 indeholder en diskussion af undersøgelsens samlede fund samt en afsluttende perspektivering.

Konklusion

SFI konkluderer på baggrund af undersøgelsen:

• I forhold til elevernes adfærdsmæssige udbytte af den lærerrettede og den elevrettede indsats, er der en konsistent forbedring i elevernes koncentration. Særligt i forløbet med mestringsredskabet forbedrer indsatsen elevernes koncentrationsevner.

• Hverken elevernes niveau af hyperaktivitet, emotionelle problemer eller adfærdsmæssige problemer synes dog at mindskes som følge af nogen af indsatserne.

• Hvad angår elevernes faglige udbytte af indsatserne, viser analyserne en positiv effekt af forløbet med mestringsredskabet på de ældste elevers præstationer i de nationale test i dansk i 8. klasse.

• Der ses ingen effekt af forløbet med mestringsredskabet på de yngre elevers præstationer i dansk eller matematik i 6. klasse eller af opkvalificeringskurset.

Metode

Inklusionspanelet består af en panelbaseret dataindsamling, der følger danske folkeskoleelevers faglige udvikling og trivsel fra 2014-2016. I lodtrækningsforsøget for det lærerrettede opkvalificeringskursus indgår 8.634 elever i stikprøven ved baselinemålingen. Stikprøven for forsøget med mestringsredskabet består af 2.023 elever.

Dertil er der lavet en mindre interviewundersøgelse, baseret på fire semistrukturerede fokusgruppeinterview med hver 2-6 lærere (i alt 16 lærere), der havde deltaget i den lærerrettede indsats, og fire individuelle semistrukturerede interview med skoleledere fra de deltagende skoler.