Evaluering af konsulentstøtteprojekter
Om at kvalificere personalets evner til at arbejde for anbragte børn og unge med psykosociale funktionsnedsættelser
Indhold
Rapporten er en evaluering af fem konsulentstøtteprojekter på anbringelsessteder, der har børn og unge med psykosociale funktionsnedsættelser.
Formålet med projekterne var at skabe så gode betingelser på anbringelsesstederne, at anbragte børn og unge med psykiske lidelser trives bedre og herved så vidt muligt undgår (gen)indlæggelser i hospitalspsykiatrien.
Projekternes aktiviteter bestod af undervisning, supervision og rådgivning, som blev tilbudt personalet på anbringelsesstederne.
Evalueringen havde til formål at afdække:
- Om indsatsen havde en effekt på de psykisk syge børn unge, der fik hjælp
- Hvilken form for opfølgning, der havde den største effekt
Rapporten indeholder også evaluators anbefalinger til fremtidige konsulentstøtteforløb for anbringelsessteder, der har børn og unge med psykiske funktionsnedsættelser.
Konklusion
Evalueringen viser følgende hovedresultater:
- Konsulentstøtten har haft en udbredt effekt på personalets kompetencer og arbejdsglæde. Personalet har i særlig grad øget deres viden om psykiske lidelser, symptomer på psykiske lidelser og behandlingsmuligheder for psykiske lidelser. Personalet har i mindre grad øget deres viden om emneområder som fx konflikthåndtering og psykoedukation.
- Der er ingen af de fem børn, som er blevet interviewet, der giver udtryk for, at konsulentstøtten har skabt markante ændringer i deres hverdag på anbringelsesstedet. Kvalitative interview med projektledere, personale og børnene tyder imidlertid på, at konsulentstøtten har skabt små ændringer, som må formodes at øge børnenes trivsel. Som eksempel herpå nævnes, at personalet er blevet bedre til at forebygge selvskadende adfærd.
Spørgeskemaundersøgelsen blandt personalet peger desuden på, at konsulentstøtten har medvirket til, at børnene/de unge generelt er blevet bedre til at indgå i sociale sammenhænge. - Det er svært at vurdere, hvad konsulentstøtten har betydet for antallet af (gen)indlæggelser.
Metode
Evalueringen er en følgeevaluering, hvori der indgår såvel kvalitative som kvantitative metoder til at følge projekternes resultater og proces.
Den kvantitative del af evalueringen består af selvevalueringsskemaer, registrantskemaer samt spørgeskemaer til personalet på anbringelsesstederne. Selvevalueringsskemaerne er blevet besvaret af projekterne af tre omgange og har sikret, at evaluator løbende har fået dokumentation og viden om projektets erfaringer, udvikling og resultater.
Registrantskemaerne har haft til formål dels at beskrive de børn og unge, som modtager konsulentstøtte på anbringelsesstederne, dels at kortlægge effekten for de anbragte børn og unge. Til sidst har spørgeskemaet til personalet søgt at kortlægge effekten på såvel personalet som børnene/de unge.
I den afsluttende fase af evalueringen er der for hvert projekt foretaget følgende kvalitative interview:
- Personligt interview med projektlederen
- Personligt interview med en eller to konsulenter
- Fokusgruppeinterview med personalet på anbringelsesstedet
- Personligt interview med et anbragt barn/ung
Der er endvidere i løbet af evalueringsperioden blevet afholdt tre dialogseminarer med fokus på at diskutere og identificere ”god praksis”.