Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Psykiatri

Effekt af behandling - Et fokus på senfølger af seksuelle overgreb i barndommen

Seksuelt misbrug af børn er et alvorligt samfundsmæssigt problem, der formentlig har store konsekvenser for det misbrugte barn på både kort og lang sigt. Et litteraturstudie fra 2009 anslog, at 7,9 % af alle mænd og 19,7 % af alle kvinde har været udsat for seksuelt misbrug i en eller anden udformning inden deres 18. leveår. Omfanget af seksuelt misbrug er således større, end man tidligere har antaget.

Indhold

Du kan i denne rapport læse om senfølger og behandling af seksuelt misbrug i barndommen. Rapporten redegør blandt andet for senfølger som posttraumatisk stresssyndrom, angst, depression, seksuel risikoadfærd og misbrug. Derefter gennemgår rapporten forskellige behandlingstilgange og behandlingsformer målrettet voksne, der er blevet seksuelt misbrugt i barndommen. 

Herudover kan du også læse om, hvilke overvejelser man skal gøre sig som professionel i forbindelse med behandlingsplanlægningen. Afslutningsvist kan du læse om de forskellige centre, der tilbyder behandling, herunder centrenes behandlingsforløb, organisering og rammer.

Konklusion

Litteraturstudiet af senfølger viser, at:

  • I forhold til senfølger synes der således at være grundigt bevis for, at der er mange alvorlige psykologiske senfølger af et seksuelt misbrug i barndommen. Der er dog uenighed om, hvorvidt de psykologiske senfølger er en direkte forlængelse af seksuelt misbrug i barndommen, eller om de i ligeså høj grad er et resultat af eksempelvist et negativt familiemiljø.

Litteraturstudiet af behandling viser, at:

  • Der overordnet set synes at være en positiv effekt af psykoterapeutisk behandling af voksne, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen.

Det empiriske studie viser, at:

  • Den empiriske del af undersøgelsen bekræftede det billede af senfølger, der blev tegnet i litteraturstudiet. Den deltagende gruppe i undersøgelsen fremviste altså en meget høj andel af personer, der opfylder diagnosekriterierne for Posttraumatisk stresssyndrom (75,1 %). Ligesom der synes at være et forhøjet niveau af bl.a. angst-, somatiserings- og depressionssymptomer samt søvnproblemer. I den deltagende gruppe i undersøgelsen sås  en meget høj andel af personer med usikker tilknytningsstil, hvilket i litteraturen er beskrevet som både en potentiel følge af seksuelt misbrug samt en risikofaktor for udvikling af senere psykopatologi. Desuden anvendte størstedelen af deltagerne en emotionel copingstrategi i forsøget på at håndtere negative tanker og følelser.

Metode

Rapporten er baseret på to litteraturstudier, et af senfølger, et af behandling samt et empirisk studie foretaget ved en række behandlingscentre.

Forskning
Forfatter
  • Karen-Inge Karstoft
  • Nina Beck
  • Sara Bek Eriksen
  • et al.
Årstal
2014
Udgiver
Videnscenter for Psykotraumatologi, 68 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Mediers fremstilling af psykisk sygdom

KORA, 20 sider 2016
Forskning;

Oplevet diskrimination og stigmatisering blandt mennesker med psykisk sygdom

KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, 87 sider 2013
Undersøgelser og evalueringer;

Screeningsprojekt for psykisk sygdom

Direktoratet for Kriminalforsorgen, 177 sider 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank