Børn og unges mentale helbred - Forekomsten af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser

Det mentale velbefindende har betydning for, hvordan børn og unge klarer kravene i skolen, fungerer i sociale sammenhænge og på arbejdsmarkedet senere hen. Dermed spiller tidlige psykiske symptomer og lidelser en rolle både for helbred og for den sociale ulighed i sundhed, som findes senere livet.

Indhold

Formålet med denne rapport er, med baggrund i danske undersøgelser, at kortlægge forekomst, fordeling og de sidste 20 års udvikling i mentalt helbred hos børn og unge i alderen 10-24 år i Danmark. Rapporten anvender desuden dansk og international videnskabelig litteratur til at identificere de vigtigste faktorer af betydning for unges mentale helbred. Afslutningsvist diskuterer rapporten konsekvenser og mulige indsatsområder.

Rapporten indleder med at give en karakteristik af begreberne "mental sundhed" og "mentalt helbred". Dernæst belyser kapitel 2 den udvikling individet gennemgår fra 10-24 års alderen, hvorefter kapitel 3-4 kortlægger den aktuelle viden om forekomsten af to globale mål for det mentale helbred (selvvurderet helbred og livstilfredshed) og af en række enkeltstående psykiske symptomer (ked af det, irritabel, hovedpine, ensomhed, stress, selvskadende adfærd etc.) i Danmark over de seneste 20 år og fordeling (køn, alder, socioøkonomisk gruppe). I kapitel 5 kortlægges forekomst, udvikling og fordeling af de hyppigste typer af psykiske lidelser og adfærd, der tyder på psykiske vanskeligheder (ADHD, autisme–spektrum-forstyrrelser, angst, depression, OCD, spiseforstyrrelser, psykose samt selvmordsadfærd). Mens kapitel 6 afdækker de væsentligste årsager til mentale helbredsproblemer blandt danske børn og unge og beskriver og vurderer den aktuelle viden om forebyggelsesindsatser fordelt på arena og risikogruppe.

Konklusion

Rapporten konkluderer, at udviklingen i psykiske og psykosomatiske symptomer hos børn og unge fra 10-24 år ikke er steget over de seneste 20 år. Andelen af unge, som begår selvmord, er desuden faldet med 70 %. Forekomsten af stress er dog mere end fordoblet, og unge kvinder i 16-24 års alderen er den befolkningsgruppe, som er hårdest ramt. 

Forekomsten af søvnproblemer og medicinforbrug, særligt mod hovedpine, er ligeledes steget. Rapporten har haft svært ved at finde sammenlignelige undersøgelser, som direkte kan beskrive udviklingen i psykiske lidelser blandt 10-24-årige danske børn og unge. De fleste konklusioner her baserer sig derfor på registeroplysninger om antallet af børn og unge med diagnoser eller brug af sygdomsspecifik medicin. Registeroplysningerne viser, at der er sket en tidobling i forbruget af medicin mod ADHD inden for de sidste 15 år. Der er desuden sket en voldsom stigning i antallet af børn og unge, som diagnosticeres med autisme og en fordobling i forekomsten af psykoser de sidste ti år. Også emotionelle lidelser, som angst og depression, har vist stigning i forekomsten af diagnosticerede tilfælde, og det samme gælder for bulimi. Kun for adfærdsforstyrrelser og anoreksi kan der ikke dokumenteres en stigende forekomst.

Rapporten bekræfter endvidere, at der er en øget forekomst af psykiske og psykosomatiske symptomer i lave socioøkonomiske grupper. Kun søvnproblemer adskiller sig fra dette mønster, og den sociale fordeling af selvskade er ikke undersøgt. Til gengæld er det sociale mønster i de psykiske lidelser mindre klare. Emotionelle lidelser, selvmord og selvmordsforsøg forekommer hyppigere i lave socioøkonomiske grupper, mens psykoser viser sig hyppigere i både høj og lav socioøkonomisk gruppe, og autisme ikke viser nogen sammenhæng med socioøkonomisk gruppe. For ADHD og spiseforstyrrelser mangler undersøgelser af de sociale sammenhænge.