Barnet bag diagnosen

I denne bog belyses problematikker omkring det stigende antal af diagnosticerede børn i Danmark, og viden omkring de hyppigste diagnoser i folkeskolealderen videreformidles.

Indhold

Antallet af børn med diagnoser som DAMP, ADHD, dysleksi m.m. er markant stigende. I bogen henvises der til, at der er mange forskellige interesser, som har medvirket til denne stigning. Skoler kan fx få tilført ekstra ressourcer, hvis nogle elever er diagnosticeret med DAMP. Skyldfølelsen bliver måske mindsket, når ens barn får stillet en diagnose, da man som forældre ikke længere føler sig ansvarlig for de problemer, som barnet eventuelt skaber i skolen m.m. Men forfatteren påpeger, at diagnosetendensen er et resultat af, at problematisk adfærd anses for at skyldes individet, og ikke den kontekst/det miljø barnet er i. 

Det er ikke bogens hensigt at komme med én løsning på adfærdsproblemer i skolen. Set ud fra en specialpædagogisk professionsvinkel findes der nemlig ikke dette, da løsningen afhænger af det konkrete barns situation. Forfatteren argumenterer blot for, at medicinering ikke altid er den rigtige løsning. Forfatteren påpeger fx, at hvis ikke de grundlæggende fysiologiske behov er dækket, kan dette resultere i psykiske lidelser og udviklingsforstyrrelser. Derfor bør skolen være åben overfor andre løsninger på børn med adfærdsvanskeligheder end medicin.

I bogens forord opfordres professionelle inden for det specialpædagogiske felt at blande sig i debatten om diagnoser og deres betydning for specialpædagogisk arbejde. Bogen henvender sig til pædagogstuderende, pædagoger samt lærerstuderende og lærere.