Unges oplevelser af negativ social kontrol

En række eksisterende undersøgelser viser, at et mindretal af unge i Danmark oplever negativ social kontrol og begrænsninger i deres selvbestemmelse i forhold til blandt andet valg af kæreste, uddannelse, venner og fritidsinteresser. Denne problematik er mere udbredt blandt minoritetsetniske unge end blandt andre unge i Danmark.

Indhold

Denne undersøgelse er en del af den Nationale handlingsplan om forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol fra 2016, hvis overordnede formål er, at styrke indsatsen mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol gennem forskellige indsatsområder.

Undersøgelsen har til formål at generere aktuel viden om omfanget og karakteren af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter blandt unge i Danmark i 2017. Undersøgelsen skal bidrage til at kvalificere indsatsen mod ovenstående og har helt konkret haft til formål at afdække, hvor mange, der er underlagt æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, hvem der udsættes for den og hvem der udøver den.

Ydermere har undersøgelsen haft fokus på at inddrage forældregenerationens og de unges relationer og syn på eksempelvis arrangerede ægteskaber og ufrivillig genopdragelsesrejse mm.

 

Konklusion

Overordnet viser undersøgelsen at flertallet af unge ikke oplever at være udsat for negativ social kontrol uanset køn og etnisk oprindelse.

For det mindretal af unge der har oplevet at blive udsat for negativ social kontrol gælder det overordnet, at minoritetsetniske unge i betydeligt højere grad end majoritetsetniske unge bliver udsat for negativ social kontrol. Det er særligt minoritetsetniske kvinder, der oplever dette. Desuden viser undersøgelsen, at der er en signifikant sammenhæng mellem hensynet til familiens ære og negativ social kontrol og at de primære udøvere af negativ social kontrol er forældrene - særligt mødrene.

Mange af de unge oplever begrænset religionsfrihed og en formodning om, at deres forældre ikke ville acceptere, hvis de fik en kæreste af samme køn. 57-59% af de adspurgte minoritetsetniske unge svarer eksempelvis, at de ikke tror, at deres familie ville acceptere, hvis de fik en kæreste af samme køn. Endvidere oplever mange unge en begrænset selvbestemmelse i relation til valg af uddannelse eller venner. Her svarer 11% af de minoritetsetniske unge at de har begrænset selvbestemmelse ift. valg af uddannelse eller venner sammenlignet med 6% af de majoritetsetniske unge.

Ydermere oplever mange minoritetsetniske unge, at hensynet til familiens ære betyder 'alt' eller 'meget' for, hvad de må i deres hverdag.

Metode

Undersøgelsen bygger på en kombination af kvalitative og kvantitative data.

Den kvalitative del udgøres af en interviewundersøgelse, der omfatter i alt 27 interviews. Der er udført 10 interviews med minoritetsetniske unge og 17 interviews med minoritetsetniske forældre. Alle interviews er foretaget face-to-face og alle informanter har deltaget anonymt.

Den kvantitative del udgøres af en survey, som er gennemført blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i alderen 15-29 år samt unge med dansk eller vestlig oprindelse i samme aldersgruppe. Dataindsamlingen er foretaget ved en kombination af internetspørgeskema og telefoninterviews.