Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund

Denne rapport handler om skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund, som er et relativt nyt socialt fænomen i Danmark. Rapporten belyser og analyserer skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund ved blandt andet at undersøge, hvordan skilsmisser praktiseres blandt etniske minoritetsfamilier og hvad det indebærer for de involverede børn.

Indhold

I de indledende kapitler i rapporten gives et overblik over den eksisterende litteratur indenfor området og undersøgelsens metoder. Herefter handler resten af rapporten om børns forhold, når etniske minoritetsfamilier bliver splittet op. Først gives et demografisk overblik, som beskriver udviklingen på området. Derefter anvendes de kvalitative data til at se på udvalgte problematikker i tiden inden forældrene bliver skilt. Her gives blandt andet et indblik i den store forskel på årsagerne til skilsmissen fra "lettere belastninger" til vold og misbrug. Efterfølgende beskrives børnenes oplevelser af forældrenes skilsmisse, tiden efter skilsmissen og den ofte kaotiske periode, hvor forældrene går hver til sit. Derefter beskrives den hverdag som på et tidspunkt indfinder sig igen og de levevilkår, som børnene har. Herefter beskrives børnenes samvær med faren. Slutteligt foretages en mere samlet analyse af skilsmissebørnenes situation. Sidste kapitel indeholder en konklusion og perspektiver for praksis.

Konklusion

Rapporten konkluderer, at:

• At etnisk danske børn stadig har en højere risiko for at blive skilsmissebørn, men udviklingen tyder på, at efterkommerbørn nærmer sig samme niveau.
• Samtaler med forældrene viser, at der er forældre, der går fra hinanden på grund af uenigheder, og fordi de er vokset fra hinanden. Det dominerende indtryk er dog, at ægteskaberne ofte er funderet på et skrøbeligt grundlag, hvor parterne inden ægteskabet har været unge og ikke har kendt hinanden særligt længe forud for ægteskabet. I mange tilfælde er den ene part blevet familiesammenført til Danmark i forbindelse med ægteskabet. Ægteskaberne belastes yderligere af dramatiske livshistorier, begrænsede danskkundskaber og svag tilknytning til arbejdsmarkedet. I nogle af familierne har forældrenes samliv været præget af maskulin dominans og i nogle tilfælde hører vi om forekomsten af vold rettet mod kvinden.
• Sammenlignet med etnisk danske børn, som ofte kan huske skilsmisseforløbet detaljeret, fylder denne begivenhed mindre hos efterkommerbørnene. En af årsagerne kan være, at familielivet, forud for skilsmissen, har været præget af farens fravær. Forældrene undgår ofte at fortælle børnene om den forstående skilsmisse.
• Sammenlignet med etnisk danske børn får efterkommerbørn oftere bopæl hos moren efter skilsmissen.
• Undersøgelsen viser, at over halvdelen af efterkommerbørnene efter skilsmissen lever under OECD's fattigdomsgrænse. Børnene har ofte et spinkelt familienetværk. Det gælder særligt for dem, hvis mødre er blevet familiesammenført til Danmark.
• Sammenlignet med etnisk danske børn har efterkommerbørn mindre hyppigt samvær med faren. Børnenes beretninger viser, at fædre kan have svært ved at tage omsorgsopgaven på sig. Dette kan blandt andet skyldes, at dette var morens opgave, da familien var intakt.
• En del børn føler sig svigtede og skuffede, fordi deres far ikke har været der nok for dem. Nogle føler sig vrede over, at faren ikke er til stede i deres liv, hvorfor nogle ender med at fravælge ham.

Metode

Undersøgelsen er designet som et mixed methods-studie, der baserer sig på survey-data, register-data og kvalitative data som udgør det væsentligste data-materiale bag denne undersøgelse. I alt er 21 fagpersoner og 63 forældre og børn, der tilsammen udgør 34 familier, blevet interviewet. Undersøgelsen fokuserer på de børn, der er født i Danmark og efterkommere af forældre fra de størtste ikke-vestlige etniske minoritetsgrupper i Danmark, det vil sige dem, som har rødder i lande som fx Tyrkiet, Irak, Libanon og Somalia.