Frirum - En håndbog med viden, metoder og inspiration til børnegrupper med børn i traumatiserede flygtningefamilier

Social- og Integrationsministeriet skønner, at ca. 30 % af de flygtninge, der kommer til Danmark, lever med posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Børn, der lever i familier, hvor PTSD og traumer er en del af familiens hverdag, er i risiko for, at deres psykologiske og sociale udvikling trues. Denne håndbog videregiver en række centrale pointer og anbefalinger til, hvordan man kan arbejde med disse børn i børnegrupper.

Indhold

Forskning viser, at traumatiserede forældre, som en effekt af traumet, ofte mangler evnen til at relatere og engagere sig positivt til deres børn. Dette kan udgøre en trussel mod børnenes mentale og følelsesmæssige udvikling. På baggrund af dette udarbejdede Røde Kors og SINDs Pårørenderådgivning i 2008 ideen til projekt friRum ud fra det fælles ønske at udvikle et tilbud til børn i traumatiserede flygtningefamilier. Denne håndbog argumenterer for behovet for en forebyggende indsats, hvor børnene såvel som forældrene får tilbud om støtte og mulighed for at tilegne sig viden om deres situation. Håndbogen er brugbar til dem, som skal til at igangsætte børnegrupper eller til dem, som overvejer om det kunne være en mulighed i forhold til en konkret gruppe børn. Håndbogen er inddelt i fire hoveddele: 

• I del 1 indkredses målgruppen af børn fra traumatiserede flygtninge. Der argumenteres for, hvorfor netop børnegrupper er en brugbar tilgang til at støtte disse børn. Samtidig understreges det, at forældrene bør inkluderes aktivt i børnenegruppeforløb.
• Del 2 omhandler forhold, som er nødvendige at forholde sig til, hvis børnegrupperne skal fungere på en etisk og faglig ansvarlig måde. Denne del handler derfor om faglig baggrundsviden om arbejdet med sårbare børn.
• Del 3 præsenterer konkrete værktøjer til, hvordan en børnegruppe kan organiseres fra start til slut. Herunder præsenteres man blandt andet for visitationsarbejde og visitationssamtaler.
• Del 4 fremstiller håndbogens 16 konkrete øvelser, der kan anvendes i afviklingen af børnegrupperne. Øvelserne er beskrevet i faste skabeloner, hvor der indgår oplysninger om øvelsens formål, varighed og aldersgruppe såvel som vejledning til konkrete materialer, man kan tage i brug.

Konklusion

På baggrund af erfaringerne fra projekt friRum er der blevet peget på en række overordnede anbefalinger omkring børnegrupper med børn i traumatiserede flygtningefamilier:

• En børnegruppe bør afvikles med et minimum af 12 gruppemøder, da dette vil give mulighed for at etablere tryghed og sikre optimale resultater for det enkelte barn og den samlede gruppe.
• Forældrene skal inddrages. Både i visitationssamtalen, ved gruppestart og i den afsluttende samtale efter endt forløb. Men også undervejs i gruppeforløbet er det vigtigt med forældreinddragelse. Inddragelsen er vigtig, så børnene ikke bliver fremmedgjorte i familien og dermed stiller barnet værre end det var før deltagelsen i børnegruppen.
• Børnegrupperne bør udføres af to børnegruppeledere, således at det er muligt at håndtere gruppen såvel som de individuelle behov og reaktioner, der kan opstå.
• Projekt friRum viste, at børnegruppeforløb med stor fordel kan placeres i de fora, hvor børnenes hverdag finder sted og at en betingelse for succes i forløbene er, at de introduceres og afvikles af professionelle, som børn og forældre i forvejen har et tillidsforhold til.

Håndbogen ender med at konkludere, at børnegrupper er en velegnet metode i forhold til børn i traumatiserede flygtningefamilier, da grupperne giver børnene et frirum og en oplevelse af, at de ikke er alene. Dermed kan grupperne afhjælpe isolation og ensomhed. Det har også vist sig, at grupperne har været i stand til at videregive redskaber til børnene, som de på længere sigt har kunne støtte sig til i deres hverdag. Redskaber som har vist sig at have indvirket positivt på fx deres koncentrationsevne i skolen.

Metode

Projekt friRum har kombineret dialogbaserede metoder fra SINDs Pårørenderådgivningsarbejde med børn med øvelses-, aktivitets- og legebaserede metoder (herunder Joyful Play) fra Røde Kors’ arbejde med børn og unge med flygtningebaggrund.