Ekstrem social kontrol

Mens unge i mange familier har mulighed for at danne sig en selvstændig identitet, er nogle unge, især kvinder, underlagt ekstrem social kontrol. Institut for Menneskerettigheder sætter fokus på dette problem fra en juridisk vinkel, hvor de også kommer med anbefalinger til relevante indsatser.

Indhold

Rapporten er inddelt i seks forskellige kapitler.

Kapitel 1 – Indledning
Dette kapitel kommer bl.a. ind på et kollektivistisk livssyn som ramme for ekstrem social kontrol, hvor ære og skam er centrale begreber. Samtidig ses der også på sammenhængen mellem social kontrol, religion og etnicitet.

Kapitel 2 – Politisk opmærksomhed ift. ekstrem social kontrol
Her kigges bl.a. på nuværende indsatser i Købehavns Kommune samt indsatser, som der er afsat midler til igennem satspuljen for 2017.

Kapitel 3 – Metode
Her kommer rapporten ind på dens metodiske tilgang og datagrundlaget, som konklusionerne bygger på.

Kapitel 4 – Juridisk analyse
Rapporten analyserer her børn og unges rettigheder i et juridisk perspektiv med udgangspunkt i menneskeretten og dansk ret med henblik på rækkevidden for de forskellige principper samt grænserne for forældremyndigheden.

Kapitel 5 – Analyse af interviews med integrationsvejledere
Her kommer rapporten ind på konkrete eksempler på adfærdsregulering samt konsekvenserne ved at bryde med den ekstreme sociale kontrol.

Kapitel 6 – Konklusion og anbefalinger
Rapporten opsamler fra de to analyser og anbefaler bl.a. en udvidelse af skolesocialrådgiverordningen. 

Konklusion

Rapporten understreger, at der i dag er uklarhed om, hvornår en kommune kan gå ind i en sag uden at informere forældrene herom. Her anbefales det, at det tydeliggøres, hvornår inddragelsen kan fraviges med hjemmel i den unges trivsel og ikke blot sikkerhed. Samtidig påpeger den, at skolen og professionelle voksne har stor betydning for at hjælpe børn og unge, som er udsat for ekstrem social kontrol. Det anbefales derfor, at flere kommuner får en skolesocialrådgiver til skolerne, særligt dem med en stor andel elever med anden etnisk baggrund.  

Metode

Rapporten tager udgangspunkt i to metodetilgange

1. En juridisk analyse af grænserne for forældres ret til at opdrage deres børn med afsæt i menneskeretten og dansk ret.
2. Kvalitative, semistrukturerede interviews med integrationsvejledere på folkeskoler, hvor problematikken omkring social kontrol er særlig relevant.