Børne- og hverdagslivsperspektiver på anbringelser af uledsagede flygtningebørn og –unge.

Mange kommuner har i de seneste år oplevet en stigning i antallet af uledsagede flygtningebørn og –unge. Men hvordan finder vi den bedst mulige støtte til dem?

Indhold

Forskningsprojektet har fokus på de unges perspektiver på deres hverdagsliv i Danmark, og går derfor på tværs af institutioner. Det betyder også, at mange aspekter bliver dækket såsom boformer, skole, uddannelse, arbejde, praktik, økonomi, familie mm. Overordnet er rapporten delt op i følgende generelle overskrifter:

Del 1: Præsenterer projektets baggrund
Del 2: Præsenterer projektets empiriske grundlag
Del 3: Konkluderer på rapportens analyser

Konklusion

Projektet peger på, at de unge har behov for boformer, som både kan tilgodese deres behov for fællesskaber med unge og voksne med samme sprog og kultur som dem selv samt deres behov for fællesskaber med danske unge og voksne.
De unge oplever, at det er svært at lære sproget og at lære danskere at kende. De unge oplever institutionerne som træge og fyldt med barrierer.
Det vurderes, at der er et uforholdsmæssigt stort fokus på dansk sprog og kultur sammenlignet med fokus på uddannelse.

Metode

Dele af forskningsprojektets empiri stammer fra deltagerobservationer og uformelle interviews på to bosteder for unge uledsagede flygtninge i Roskilde Kommune. En anden del af datagrundlaget stammer fra et todages fremtidsværksted med syv til otte unge, hvor der blev arbejdet med unges kritikker af og drømme om deres hverdag i Danmark. Som en sidste del blev rapportens analyser og fund løbende fremlagt og diskuteret med de unge og medarbejdere i Roskilde Kommune, UCSJ mv.