Baba - En evaluering af et læringsforløb for etniske minoritetsfædre

Fædre har en stor betydning for børns trivsel. I socialt udsatte boligområder vokser mange børn dog ikke op med en deltagende far, hvilket kan have negative konsekvenser for barnet. Dette problem forsøger CFBU at imødekomme igennem deres fædreindsats "Baba".

Indhold

Familier i socialt udsatte boligområder kommer oftere fra kulturer, hvor moren er den primære omsorgsperson. Faren kan her  af forskellige årsager have svært ved at finde sig selv i en rolle som en lige så væsentlig omsorgsperson. Baba - fordi far er vigtig søger i samarbejdet med aktører på børne- og familieområdet at forstærke fædrenes relationelle rolle ift. deres barn. Der er i alt tre formål:

1. En styrkelse af fædrenes deltagelse i deres børns liv.
2. Udvikling af farrollen i de Baba—frivilliges netværk og i lokalområdet.
3. At bygge bro mellem fædre med anden etnisk baggrund og lokale repræsentanter for relevante institutioner på børne- og familieområdet.

Konklusion

Efter forløbets afslutning har mange af fædrene tilkendegivet, at de er mere deltagende i deres børns liv, samt at de har brugt de metoder, de har lært, hvilket de vurderer har haft en positiv effekt. Netværkseffekten har desuden været stor. De deltagende fædre i netværket har tilsammen været i kontakt med over 600 andre fædre. Dog kendes ikke den konkrete dybde af de samtaler som Baba-fædrene har haft med deres netværk, men der findes eksempler på positive forandringer. Baba-fædrene viser ligeledes en større tillid til professionelle aktører på børne- og familieområdet. Dog har det ikke medført mærkbare forandringer i organisationerne inden for dette område.

Metode

Centralt for metoden i projektet er, at det har været fædrene, der har sat egne mål og redefineret deres rolle som fædre. Det betyder, at facilitatoren har været mindre aktiv i de substantielle diskussioner, men har i stedet sørget for at processen forløb hensigtsmæssigt. For at kunne måle effekten af forløbet ift. fædrenes egen identitet har man bl.a. benyttet sig af ’visionsbarometre’ tre gange samt udført kvalitative interviews. Ift. målingen af netværksmålsætningen er en kort spørgeskemaundersøgelse blevet anvendt. Disse ikke har dog ikke været udfyldt på systematisk vis.